Skovbo Kunstforening præsenterer en udstilling af kunstneren Martin Spang Olsen og hans mor Nulle Øigaard.
Martin Spang Olsen (f. 1962) var med til at indføre stunts i dansk film. Men han er også billedkunstner, hvilket Martin Spang Olsen dyrket fra sine helt unge år. Udtryksformen har gennem tiden ændret sig markant fra det abstrakte til det figurative og til en blanding, der er hans helt egen stil. I dag fylder maleriet det meste - kunsten har absolut førsteprioritet.
Hans malerier udfolder steder og landskaber, som han har oplevet. Det er ikke en præcis afbildning man ser, men et mangeartet og farverigt udtryk, hvor det figurative motiv langsomt udviskes og bliver til et større sansebombardement. Hans malerier fanger øjet og fremkalder en følelse af ro og skønhed, Malerierne er udført med stor teknisk dygtighed og en dyb forståelse for farve og lys.
En mand med mange talenterMusikvidenskab er egentlig Martin Spang Olsens oprindelige uddannelse. Et kig på hans cv afslører, at han er en mand med mange talenter. Han har i mange år været stuntmand. Men han er også musiker, skuespiller, forfatter, foredragsholder, coach – og der kan her sættes mange flere titler på, men det vil nok tage pusten fra de fleste. Som søn af tegneren og forfatteren Ib Spang Olsen og maleren Nulle Øigaard har Martin altid været i tæt kontakt med maleri og tegning. Udover billedkunsten har han været illustrator på en hel del børnebøger, artikler samt noveller.
Musikdyr og billedtæpperPå denne udstilling præsenteres der også værker af Martins mor – kunstneren Nulle Øigaard. Hun er især kendt for sine tekstilcollager, inspireret af Middelhavslandenes farveholdninger. Hun har også arbejdet med scenografi og udført flere store udsmykningsopgaver, blandt andet for Novo Nordisk, Tivolis Koncertsal og Danmarks Nationalbank.
Udstillingen kan ses alle lør- og søndage kl. 14-16 eller efter aftale frem til og med 11. juni 2023.
For børn_1 For børn
PRÆSENTERES AF