Bistro17 Bar & Grill er Køges nye restaurant og spisested. Hvor kvaliteten af råvarerne og kærligheden til maden smages og mærkes tydeligt. Hvor unikke sammensætninger og overraskende samspil mellem smag, form og tekstur gør, at menukortets retter bider Københavns gourmet-restauranter lige i halen.
B17 er ikke kun middage, men er også stedet for at nyde en god kop kaffe, mesterlige cocktails såvel som lækker brunch og frokost.
Missionen Bistroen har en mission om at give oplevelser og flytte folk i deres smag. Overraske og anspore til at prøve nye råvarer og nye konstellationer i maden. Derfor vil man som gæst også opleve deres fortolkning af både nye og klassiske retter. Det er stedet, hvor man får en kulinarisk oplevelse for alle sanserne.
Maden Det er fransk og dansk i udsøgt harmoni. Køkkenet stiler efter at ramme retter, der balancerer den franske, finere kogekunst med den danske, mere rustikke tilgang. Køkkenchefen kalder selv maden ’relaterbart med et twist’.
Køkkenet kører ind i tidens trend med delikate anretninger, hvor de gode råvarer er i fokus tilberedt med nænsomhed og kærlighed. Og altid med sæsonens råvarer. Gode råvarer, der ikke fås bedre blandt andet fra Køges mange lokale producenter og økologiske gårdbutikker med grønt.
Menukortets retter ændrer sig derfor – i takt med årstidernes og sæsonens skiften – men der vil altid være et repertoire af klassiske favoritter.
Vin, cocktails og kaffe Et meget velassorteret vinkort akkompagnerer den gode middag. Det er ikke uden grund, at Bistro 17 lige nu leder efter en sommelier, der kan sikre indkøb, håndtering og anbefaling af den helt rigtige vin til et udsøgt måltid.
Smager det af mere – måske en cocktail – kan man også dykke ind i et velassorteret drinks- og cocktailkort. Fra Bistroens Signature Cocktails og Long Drinks til Spritzere og Classic Cocktails.
PersonaletEn madoplevelse af den anden verden venter på den anden side af de automatiske dobbeltdøre ud mod Køge Torv. Køkkenchef Mads Søndergaard har en fortid bl.a. fra D’Angleterre og Kadeau, ligesom han har været på kokkelandsholdet i en årrække. Den minutiøse planlægning og tilberedning ligger – sammen med udviklingen af nye retter – sikkert i Mads’ kyndige hænder.
I B17 er der ca. 50 medarbejdere. Lige nu leder man efter faguddannede tjenere, bartendere, en sommelier og en ekstra fuldtidskok.
Beliggenhed og indretningB17 ligger på adressen Torvet 17 – i Vanillas gamle lokaler – men nu har man mere end 600 kvadratmeter at udfolde gastronomien på. Hele arealet fra den gamle biograf er indlemmet i restauranten, hvilket giver plads til 450 spisende gæster. Der er lagt meget arbejde i at bevare biografsalens arkitektur og stemning.
Nogle steder sidder man tæt og side om side, andre steder ved større borde. Andre steder igen kan man sidde diskret i mindre ’båse’. Alt er smagfuldt indrettet – og ligesom med maden får man en fransk-dansk ’vibe’ af indtryk.
I bunden af lokalet ligger køkkenet – i delvis åben forbindelse med restauranten – blot afskærmet af store glasruder. Midt i lokalet er den store bar, hvorfor der serveres varme drikke, cocktails, vin mm.
Igennem to svingdøre ligger biografsalen, der i dag er genetableret i et moderne udtryk – i to forskudte niveauer. Flotte omgivelser, hvor der også er ’strejf’ af fortiden. Blandt andet er den gamle scene fra den oprindelige biograf fra 1939 genskabt i en tro kopi – med hjælp fra 3D-scanninger.
Mulighederne Restauranten og biografsalen kan bruges sammen eller hver for sig. Især den tilstødende ’biografsal’ er oplagt til firmafester, foredrag, shows, optrædener, koncerter, erhvervsarrangementer mm. På den måde kan der måske igen dannes rammen om et lille kulturhus midt på Køge Torv.
Indholdet i denne artikel er produceret af Sjællandske Medier i samarbejde med annoncøren.
For børn_1 For børn
PRÆSENTERES AF