Danskere over hele landet hopper ud i det blå på samme tid for at fejre havet, men også for at kræve beskyttelse af naturen under overfladen.
Køge hopper i havet ved Søndre Strand, hvor Maria Reumert Gjerding, præsident i DN, og Marie Stærke (S), borgmester i Køge, åbner ballet fra talerstolen.
Søndag d. 26. juni kl. 10.00 fejrer Danmarks Naturfredningsforening (DN) havet og sætter fokus på den blå natur med det tilbagevendende landsdækkende event Hop i havet.
Havets krise omtales sommetider som en usynlig krise, fordi vi sjældent ved eller ser, hvad der sker under bølgerne. Men lige præcis i Køge og omegn har der for nylig været stort fokus på havnaturen på grund af sagen om dumpning af slam fra Lynetteholm, som Folketinget nu har besluttet at standse.
Og det skal fejres, siger Birgit Mindegaard, der er formand i DN Køge, som sammen med DN Stevns arrangerer havhopningen i Køge.
- Det er lykkeligt, at politikerne har taget den fornuftige beslutning om ikke at dumpe mere slam. Det kalder på fejring. Men desværre for vores havmiljø, er arbejdet langt fra gjort med det, for der er flere store udfordringer, og det skal vi gøre opmærksom på.
Birgit Mindegaard peger på den kommende etablering af energi-øer ved Avedøre Holme inklusiv et nyt stort rensningsanlæg og den påtænkte ti-dobling af sandsugning i Køge Bugt som skadelige aktiviteter for havmiljøet. DN-formanden nævner også kvælstof fra landbruget og spildevand fra byerne.
- Det er ikke for at være problemfinder, men vores lokale havmiljø og havet generelt er i så dårlig forfatning og udfordret fra så mange kanter, at vi som samfund bliver nødt til at indse, at vi skal tænke og handle anderledes, hvis vi skal genoprette havnaturen.
Program:
Velkomst af Birgit Mindegaard, formand for Danmarks Naturfredningsforening Køge
Åbningstale af Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks NaturfredningsforeningTale af Marie Stærke (S), borgmester i Køge.
Alle deltagere hopper i havet – en række lokalpolitikere har allerede meldt sig!
Oplæg af Allan Scheller fra foreningen Køgt Bugt Stenrev.
Krible-krable-aktiviteter for børn og familier sammen med Thomas Neumann, naturvejleder i Danmarks Naturfredningsforening
Sejlads ud for vandet med Køge Kano og Kajak Klub og Køge Roklub.
Gratis softice til børn der har været i vandet i Strandvejens kiosk.
Fakta for Hop i havet:Over hele landet er der Hop i Havet-events, hvor tusindvis af danskere vil hoppe i havet for at vise, at de elsker havet og kræver, at politikerne beskytter havet. Kom og vær med i Køge eller se de andre events i resten af landet på Hop i havets hjemmeside her >
For børn_1 For børn
PRÆSENTERES AF