Vinterudgaven af Smag på Køge løber traditionen tro af stablen i uge 6.
Som altid er uge 6 sat af til spændende smags-oplevelser i Køge, når en række lokale restauranter byder inden for til vinterudgaven af Smag på Køge.
Med i Smag på Køge-ugen er denne gang Duevangs Deluxe, Skipper Dreng, Restaurant Limone, Bistro 17, Odd Fellowgaarden, Bossa Nova, Rib House, Vin-O, Restaurant Arken samt Jenners Dockside.
I løbet af uge 6 vil de deltagende restauranter tilbyde hver sin tre-retters menu, som er særligt sammensat til denne uge. Det sker i forbindelse med Ugeavisen Køges arrangement, Smag på Køge, hvor restauranterne udfordrer sig selv ved at invitere gæsterne inden for til en menu bestående af tre retter til en særligt lav pris.
Bestil bord på forhånd
Husk at bestille bord på forhånd og bemærk, at mens Smag på Køge varer fra mandag 6. februar til søndag 12. februar, så kan der være enkelte lukkedage i perioden hos nogle af de deltagende restauranter.
Læs mere om de 10 restauranter tilbud i Ugeavisens tema her (åbner som pdf) >
For børn_1 For børn
PRÆSENTERES AF