I sin nyeste bog om aldring og hjerne, 'Godt nyt om gamle hjerner', skriver Henning Kirk om nogle gode nyheder om hjernens livskarriere.
Foredraget drejer sig om disse nyheder, som den nyere forskning viser os.
Det er almindeligt at fokusere på det, som vi bliver dårligere til med alderen, f.eks. at huske navne. Men dette betyder ikke så meget, for vigtigere er det, at vi med årene kan udvikle kompetencer, som forudsætter, at vi har nogle år på bagen.
Henning Kirk omtaler dem som seniorkompetencer: Evnen til at se detaljer i større sammenhænge, til at genkende mønstre i komplicerede problemstillinger. Og evnen til at se en sag fra flere sider, herunder at se en sag fra andres synsvinkel.
Samtidig bliver vi med alderen bedre til at kontrollere vores følelser, hvilket kan være vigtigt, når der skal træffes beslutninger i komplicerede sager, f.eks. i ledelse og inden for politik.
Det er dog vigtigt at pointere, at seniorkompetencer ikke kommer af sig selv, men forudsætter læring og udvikling.
Seniorkompetencer kan forstås ud fra nyere viden fra hjerneforskningen. Henning Kirk forklarer også, hvorfor der i de nye generationer vil være færre personer med demens. I det hele taget er der meget godt nyt om gamle hjerner!
Om Henning KirkAldringsforsker, læge dr.med., forfatter, foredragsholder – om hjernen, socialpolitik, seniorpolitik, sundhed og motion.
Henning Kirk er en hyppigt anvendt foredragsholder i både erhvervslivet, kommunerne og i folkeoplysningen grundet hans enorme viden inden for områderne alderdom, hjernen, socialpolitik, seniorpolitik, sundhed og motion.
Henning Kirk er tidligere leder af Gerontologisk Institut, nu selvstændigt virkende som forfatter, konsulent og ikke mindst en utrolig efterspurgt foredragsholder landet over. Han modtog i 2014 Danske Ældreråds hæderspris for sin indsats med at formidle viden om aldring og ældre.
Henning Kirk er forfatter til en række populære bøger, bl.a. 'Det grå guld' (1999), 'Huskebogen' (2005) og 'Sådan holder du hjernen i gang' (2009). 'Afskaf alderdommen – bliv i de voksnes rækker' (sammen med Lone Kühlmann, 2012) og 'En kort guide til et langt liv' (2014).
Entré:
Det koster kr. 125,- at opleve foredraget og hvis du er medlem af Ældresagen kan du købe billetten for kun 80,- kr.
Teaterbygningen arbejder sammen med kommunens mange kulturproducerende foreninger, institutioner om private aktører om at skabe en kulturprofil, som er vedkommende, relevant og publikumsrettet for flest mulige borgere.
Oplevelser der bygger bro mellem generationer eller samlet på tværs af kommunen prioriteres, ligesom fokus på særlige satsninger indenfor kulturområdet og tværgående indsatser i kommunen generelt.
Lokaleleje
Det er muligt at leje lokaler i Teaterbygningen – dog ikke til private arrangementer. Der er i alt syv lokaler med plads til mellem 12 og 600 personer og vores medarbejdere gør lokalet klar til brug.
Foreninger og organisationer med folkeoplysende formål i Køge Kommune kan låne lokaler uden beregning. Dog skal arrangementet vedrøre foreningens primære formål.
For børn_1 For børn
PRÆSENTERES AF