Kunst og litteratur mødes
Foto: Robin Skjoldborg
LUK X
24. februar 2022
kl. 19.00 - kl. 21.00
Torsdag 24. februar 2022
kl. 19.00 - kl. 21.00
• Borup Kulturhus
Møllevej 2
4140 Borup
Foto: Robin Skjoldborg

Kunst og litteratur mødes

Rejs med tilbage til Guldalderen, når forfatter Peter Løhr fortæller om sin roman Hulemennesket i Borup Kulturhus.

”En ny, unik stemme” har Information kaldt forfatteren Peter Løhr. Med sin anmelderroste roman Hulemennesket har han skrevet en underholdende og levende roman om den berømte guldaldermaler Johan Thomas Lundbye. Og det bliver gjort med glimt i øjet, sproglig spidsfindighed og stor humor.

I romanen følger vi Lundbye under hans ophold i Rom i 1845, hvor det sanselige Italien lokker den unge maler ud af hulen. Til foredraget tager Peter Løhr os med på en tankevækkende rejse til Guldalderens kunstnermiljø i Rom, Danmark og resten af Europa, hvor også Marstrand, H.C. Andersen, Grundtvig og Kierkegaard er med.

Lundbye har været en af Peter Løhr yndlingskunstnere, siden han som 9-10-årig fik en radering af guldaldermaleren til jul. Det forestillede et æsel, der plages af fem fluer, og den unge Peter fik et særligt forhold til æslet.
”Man behøver ikke være guldalderekspert for at nyde værket, men man får lyst til at blive det”, skrev Berlingske i sin anmeldelse.

Arrangementet er et samarbejde mellem Kulturforeningen i Skovbo, Skovbo Kunstforening og KøgeBibliotekerne.

Torsdag 24. februar kl. 19.00-21.00
Borup Kulturhus
50 kr. Køb billet på koegebib.dk


køgenu erhverv erhvervsnyheder fra køge-området