Fredagsbar på KØS forplads
Pressefoto fra KØS Museum.
LUK X
30. september 2022
kl. 16.00 - kl. 21.00
Fredag 30. september 2022
kl. 16.00 - kl. 21.00
Det er gratis at deltage og kræver ikke tilmelding.
I tilfælde af regn rykker vi indendørs.
KØS Museum
Nørregade 29
4600 Køge
Pressefoto fra KØS Museum.

Fredagsbar på KØS forplads

Poetiske spejlæg, friske drinks og lækre toner. KøgeBibliotekerne, Tapperiet og KØS Museum for kunst i det offentlige rum holder igen fredagsbar på KØS forplads.

 

Saml dine venner og familiemedlemmer og sving forbi museets forplads denne sensommer eftermiddag og oplev kunstner Jesper Aabilles globale og sociale kunstprojekt og performance Poetisk Spejlæg.

 

Performancen, der også er blevet realiseret i Jerusalem, New York, Amager og Georgien, består i, at Aabille skaber en social stund omkring madlavning på en brændeknude. En brændeknude, der bliver placeret på en skulpturel konstruktion, der bl.a. er bygget af lokale materialer, Aabille har fået lov at indsamle hos lokale Køge-borgere.   

 

Der er spejlæg så længe, der er er ild i brændeknuden – og I skal selvfølgelig smage et. Performancen varer den tid, der er gang i brændeknuden.

 

Mens Aabilles kunstprojekt indtager forpladsen, spiller Tapperiets lydcykel fredagsbaren op med liflige beats, sprød bas og jazzy samples, der sørger for den helt rigtige lounge-stemning.

KØS Café serverer friske drinks hele aftenen.
 
Vi glæder os til at se jer til en festlig og hyggelig stund på KØS forplads!

 

Jesper Aabille

Billedkunstner Jesper Aabille har en kunstpraksis, hvor han arbejder med mad og måltidet som ritual. Han udfordrer de redskaber, vi bruger til at lave mad med, han udfordre måden, vi skaber fællesskaber omkring mad på, og gennem mad og madlavning udfordrer han sociale, kulturelle og samfundsmæssige strukturer og hierarkier.
 
KØS, KøgeBibliotekerne, og Tapperiet er gået sammen for at holde en række inspirerende og festlige fredagsbarer, der sætter forskellige kulturelle oplevelser i fokus. Dette er andet arrangement i rækken. Den næste fredagsbar bliver til foråret og offentliggøres på vores kanaler, så glem ikke at følge med!

 

 

DANMARKS ENESTE MUSEUM FOR KUNST I DET OFFENTLIGE RUM

KØS er Danmarks eneste museum for kunst i det offentlige rum – den kunst vi møder i byrum, på gader, hospitaler, skoler, kirker og andre offentlige steder.
LÆS MERE >

  

KØS museum for kunst i det offentlige rum er dedikeret til at kvalificere, formidle og debattere kunst i offentlige rum nationalt og internationalt.

 

Museet udstiller, producerer og formidler kunstprojekter af nationale og internationale kunstnere, iværksætter forskning, der kunstfagligt styrker feltet og indsamler og registrerer offentlige kunstprojekters materielle og digitale spor, så de bevares for eftertiden og stilles til rådighed for nutiden.

 

KØS udstiller både ude og inde og inviterer til artist talks, aktuelle foredrag og seminarer, livlige debataftener, gadefest og workshops for børn.

 

Øverst på museets smukke tagetage kan du se Bjørn Nørgaards skitser til Dronningens gobeliner på Christiansborg Slot.
LÆS MERE OM SKITSERNE >

 

Museet har eksisteret siden 1977 og ændrede i 2009 navn fra Kunstmuseet Køge Skitsesamling til KØS Museum for kunst i det offentlige rum.

 

SE ÅBNINGSTIDER OG PRISER >

KØS Museum
Nørregade 29
4600 Køge
T: 56 67 60 20

FLERE ARRANGEMENTER I KØS Museum:

koege nu et henfoert aar et udstillingsrum af olga ravn paa koes museum i koege
27. september 2022 kl. 11.00

'Et henført år' – et udstillingsrum af Olga Ravn på KØS Museum

Kom og oplev udstillingsrummet ET HENFØRT ÅR ...
koege nu koes bjoern noergaards kartoner til Dronningens gobeliner paa koes museum for kunst i det offentlige i koege
27. september 2022 kl. 11.00

Bjørn Nørgaards kartoner til Dronningens gobeliner

Tag på en visuel rejse gennem Danmarkshistorien ...
koege nu koes museum for kunst i det offentlige rum med skulptur paa forplads i koege
27. september 2022 kl. 11.00

KØS Museum for kunst i det offentlige rum

– et af verdens eneste museer for kunst i det offentlige rum ...


Partnere på Køgenu.dk:



køgenu erhverv erhvervsnyheder fra køge-området