Vi lever det meste af vores tilværelse inden døre. Hvad betyder det for vores forhold til naturen? Bliv klogere på indendørsmennesket, når antropolog Cecilie Rubow holder foredrag på Køge Bibliotek d. 30. marts.
Danskerne bruger over 90 pct. af tiden inden døre. Det viser en undersøgelse fra den europæiske tænketank Buildings Performance Institute Europe (BPIE). Antropologen Cecilie Rubow har undersøgt, hvad det betyder for vores forståelse af naturen og for vores håndtering af verdens økologiske kriser.
I et etnografisk feltarbejde fulgte Rubow i fodsporene på strandmennesker, fuglefolk, miljøforkæmpere og klimaaktivister. Her mødte hun mennesker, der følte sig tæt forbundet med skov, strand, planter og dyr, hvilket var helt centralt for deres mentale velære.
Det førte til erkendelsen af, at der ikke blot er én natur, men flere, og at naturen er, hvor vi mindst venter det. Hør om Cecilie Rubows forsøg på at blive venner med naturen. Alle indendørsmennesker er velkomne!
Torsdag 30. marts kl. 19 Køge Bibliotek Billet til 25 kr. købes på køgebib.dk
For børn_1 For børn
PRÆSENTERES AF