Connect Køges Nytårskur: Provokerende og farverige forretningseventyr
Foto: Claus Sall / Connect Køge.
LUK X
27. januar 2022
kl. 14.30 - kl. 17.00
Torsdag 27. januar 2022
kl. 14.30 - kl. 17.00
Connect Køge
Søndre Badevej 1
4600 Køge
Foto: Claus Sall / Connect Køge.

Connect Køges Nytårskur: Provokerende og farverige forretningseventyr

Den 27. januar 2022 afholder Connect Køge nytårskur med den årlige prisuddeling Made in Køge.
 
Designer, fotograf og iværksætter Jim Lyngvild og skodesigner og stifter af Roccamore Frederikke Antonie Schmidt lægger vejen forbi. De vil dele deres inspirerende fortællinger om provokerende og farverige forretningseventyr. Køgeområdets erhvervsledere er inviteret, og der er nu åbent for tilmelding.

 

Tapperiet danner igen rammen om fejringen af erhvervslivet, når Connect Køge slår dørene op for Nytårskuren 2022. Med masser af netværk blandt Køgeområdets virksomheder og prisuddelingen Made in Køge hyldes de mange ildsjæle, der har præsteret en ekstraordinær indsats i året der gik.

 

- Det handler jo i sidste ende alt sammen om mennesker. Vi skal dyrke fællesskabet og den ildsjæle-drivkraft, der opstår når vi arbejder med dét, vi elsker. Vi bringer de gode historier om ambition og passion frem i lyset – til anerkendelse og eksempel, siger Allan Munch, direktør i Connect Køge.

 

Inspiration til nye og anderledes måder at drive forretning på bliver leveret af to kreative mennesker med hvert deres farverige forretningseventyr. Både designer, fotograf og serieiværksætter Jim Lyngvild og skodesigner og stifter af Roccamore Frederikke Antonie Schmidt lægger nemlig vejen forbi. Her vil de dele deres inspirerende fortællinger om skabertrang, iværksætteri og ledelse.

 

Fra højtråbende realitystjerne til international storsælgende forretningsmand
Jim Lyngvild fortæller sin vilde historie om at gå fra at være højtråbende realitystjerne kendt fra ugebladene, til i dag at være international forretningsmand bag flere succesfulde firmaer.

 

Og om at stå for velbesøgte anerkendte udstillinger på Nationalmuseet, Kronborg Slot og Holmegaard. Om hvordan man får hul på det store udland blot ved at være sig selv, have farverigt tøj på og en ukuelig viking i maven. Og om at ruste sig til fremtidens tendenser og shitstorms ved altid at være et skridt foran.

 

Cirkusartisten der blev iværksætter på høje hæle
Frederikke Antonie Schmidt startede sin karriere som artist i Cirkus ChangHigh. Siden 2015 har hun dog brugt kræfterne på hjertebarnet Roccamore, som blev grundlagt med penge fra crowdfunding.

 

Virksomheden producerer håndlavede, højhælede sko i lækkert og eksklusivt design, som man kan holde ud at gå i. Og konceptet bygger på bæredygtighed og co-creation.

 

Frederikke ønsker at opnå en forsvarlig produktion og modarbejder overproduktion og spild. Målet er at udvikle 100 procent bæredygtige sko, hvis dele kan komposteres eller genbruges.

 

Er du en del af erhvervslivet i Køge kommune, er du meget velkommen til at tilmelde dig nu – det er gratis at deltage. 

 
Læs mere om Connect Køges nytårskur her >

 

Om Made in Køge-prisuddeling

Connect Køge sætter med prisuddelingen Made in Køge hvert år fokus på alle de mange dedikerede og dygtige mennesker, der findes rundt omkring i Køgeområdets driftige virksomheder. Der gives med i alt fem priser et skulderklap til en knivskarp kollega, et fantastisk team, et fedt lokalt initiativ, en kreativ iværksætter og en ambitiøs eksportvirksomhed, som har gjort en ekstraordinær indsats det forgangne år.

 





koege nu alle de hyggelige juleoplevelser frontbanner(1)


køgenu erhverv erhvervsnyheder fra køge-området