Comedy Drag Show på Tapperiet – Køges Ungekulturhus
Pressefoto fra Tapperiet.
LUK X
01. juni 2023
kl. 19.00 - kl. 21.00
KØB BILLET HER
Torsdag 01. juni 2023
kl. 19.00 - kl. 21.00
Forsalg kr. 25,- + gebyr.
Tapperiet
Søndre Badevej 1
4600 Køge
Pressefoto fra Tapperiet.

Comedy Drag Show på Tapperiet – Køges Ungekulturhus

Gør dig klar til glitter, stiletter, højt humør og lækre lipsyncs.

 

Dragtrioen ”The Cocktail Destroyers” lægger vejen forbi Søndre Badevej 1 for at give den gas til et festligt dragshow, der involverer improcomedy, de bedste hits og en ekstravagant omgang dragbattle, hvor du og resten af publikum bestemmer, hvilke sange de tre queens skal optræde til.

 
Dette er showet for dig, der i forvejen er drag-fan, men så sandelig også for dig, der aldrig har oplevet drag før. Det bliver nemlig en aften for alle, der kan lide at have det sjovt og dronningerne skal nok give dig en på opleveren!

 

The Cocktail Destroyers
Denne sommer tager dragqueen-trioen "The Cocktail Destroyers" rundt i landet med deres særlige drag-comedy-show. Trioen blev stiftet i 2020 og debuterede på den prisvindende cocktailbar No Stress i København.

 

Siden da har dronningerne lavet mere end 50 udsolgte shows sammen i København. Dronningernes shows er altid med et glimt i øjet og med deres jyske charme og flair for impro comedy, formår de at få alle med på vognen og skabe en unik oplevelse.

 

Dronningerne bag
Mizz Privileze er kendt fra Danmark Har Talent (TV2), hvor de fik guldbuzzeren og kom hele vejen til finalen.

 

Diana Diamond er kendt fra datingprogrammet Matchet På Mælkevejen (P3-TV) og var i foråret forbi alle danske medier ifm. at hun lavede et dragshow i børnehøjde på Frederiksberg Bibliotek.

 

Britney Corvette er kendt fra biograffilmen Klovn, hvor hun medvirkede i 2 minutter uden replikker. Siden da er hun blevet ældre og unfollowed af Casper Christensen på instagram.

 

Showet afholdes på dansk og har en aldersgrænse på min. 16. år.

 
Dørene åbnes fra kl.18 og showet varer fra kl.19 - 21 (inkl. pause), hvor der efterfølgende vil være meet-and-greet for alle, der ønsker et lækkert billede med dronningerne.

 
 

TAPPERIET ER KØGES UNGEKULTURHUS OG SPILLESTED

Tapperiet er et kendt spillested og samtidig ramme for ungekultur i Køge kommune.
LÆS MERE >

 

Brug Tapperiet til at spille musik i øvecontaineren, deltag i aktiviteter og arrangementer og vær med til at skabe nye tiltag og projekter i huset ... eller kom bare og vær i caféen.

 

Tapperiet har gennem årene lagt hus til en masse aktiviteter for og med unge, blandt andet inden for film, skate, kunst og musik.

 

Spillested

Tapperiet har siden 2006 afholdt koncerter i den tidligere rå-industrielle tappehal, der er omdannet til en moderne koncertsal for rytmisk musik.

 

Tapperiets årlige koncertprogram består af omkring 50 koncerter fordelt på en forårs- og en efterårssæson.

 

Koncertprogrammet lægges ud fra et ønske om at præsentere store, samlende koncertoplevelser: Nye navne på den danske livemusikscene og bands og artister inden for en bred vifte af musikgenrer.

 

Fra andet halvår af 2021 er Tapperiet, sammen med Musikforeningen Bygningen og Teaterbygningen, udnævnt som Netværks- og genrespillested af Statens Kunstfond.

 

Udnævnelsen betyder blandt andet et tættere og stærkere samarbejde mellem Køge kommunes spillesteder, et større fokus på et alsidigt og bredt favnende koncertprogram og en indsats for at styrke snævre musikgenrer og musikalske vækstlag.

 

SE ÅBNINGSTIDER >

Tapperiet
Søndre Badevej 1
4600 Køge
T: 56 56 56 94

FLERE ARRANGEMENTER I Tapperiet:

koege nu skate i gule hal indendoers skatepark i koege
28. maj 2023 kl. 12.00

Skate i Gule Hal – indendørs skatepark i Køge

Velkommen til Køge Ungdomsskoles indendørs skatepark i Gule Hal ...
koege nu nashville nights paa udendoersscenen ved braunstein i koege
28. maj 2023 kl. 16.00

Nashville Nights på udendørsscenen ved Braunstein

Oplev nogle af de bedste internationale sangskrivere ...
ta en pause fra eksamensraeset gratis drop in yoga paa tapperiet for de 15 25 aarige i koege koegenu
30. maj 2023 kl. 10.00

Ta' en pause fra eksamensræset: gratis drop in-yoga på Tapperiet for de 15-25-årige

Tapperiet er rammen om et nyt, gratis tilbud ...
koege nu henrik lindstrand og halvcirkel spiller koncert i koege kirke koege
08. september 2023 kl. 20.00

Henrik Lindstrand & Halvcirkel spiller koncert i Køge Kirke

Efter en kritikerrost klavertrilogi vender Henrik Lindstrand tilbage ...
koege nu koege metal festival 2023 paa tapperiet i koege
07. oktober 2023 kl. 18.00

Køge Metal Festival 2023 på Tapperiet

Køge Metal Festival er tilbage ...


Partnere på Køgenu.dk: