Cirkus Baldoni er kendt som cirkusset uden dyr, og aligevel ikke ...
Alle – ikke mindst børnene – kender jo løven Leonardo og hunden Charlie, og de er selvfølgelig med.
Men nu har både en elefant, søløve, papegøje og hest fundet vej til Baldonis manege ... Et er dog sikkert, og det er, at der ikke er nogen, der kan blive allergiske overfor alle de skønne dyr, som er med i årets forestilling!
Glæd Jer til at møde en perlerække af superdygtige artister der igen i år bliver præsenteret af bugtaleren og musicalstjernen Peter Nørgaard.
Klovnen Allando er med igen og har fundet på helt nye løjer. Den smukke cirkusprinsesse hænger højt under kuplen i sit reb og den superseje monocyklist Lénárd er igen assisteret af den skønne Daniella.
Line Carol jonglerer med bolde – ikke bare i luften men også på gulvet – hvor hun både spiller på trommer og klaver og Stefan udfordrer sig selv med balance på stigen og Janacek Boys giver den gas i deres nye kaskadørnummer.
Glem alt om tid og sted og nyd to timer i den velkendte Baldonistil, der vækker glæde og minder – helt lige til næste år.
For børn_1 For børn
PRÆSENTERES AF