I en tid, hvor Svend Brinkmann tjener styrtende på at fortælle folk de ikke skal jagte succes, kommer her et nyt show fra en, der har undgået den i 22 år.
I 'Begrænset Udsyn' får du tankerne fra en mand midt i livet, der med en kombination af overtænkning og underhandling prøver at finde rundt i en verden, der forsøger at løse alle problemer på én gang.
Et show om balancen mellem progressivitet og forstokkelse. Om at mene så meget og vide så lidt og holde humøret oppe på trods.Lige før var der blind tro på evigt fremskridt og vished om, at mennesker på løbehjul var børn. Det er slut nu. Så hvad gør vi så?
– Eskelund er slet ikke et stort nok navn til at have et show med så relativt løs en præmis, men det går nok” siger Carsten Eskelund om sit eget show for at bibeholde illusionen om, at han ikke selv har skrevet denne tekst.
Han kunne senest opleves på DR1 i programmerne 'Spritnyt' og 'Gintberg, Eskelund og den dybe tallerken' og nu er han klar med sit første one-man show i 10 år.
Foreningen drives udelukkende af frivillige borgere. Du kan støtte foreningen ved at melde dig ind – så får du også konkrete, kontante fordele som medlem!
Et medlemskab af Musikforeningen Bygningen gælder fra 1. januar til 31. december og dækker forårs- og efterårssæson. Prisen for et års medlemsskab er 150,- kr. BLIV MEDLEM HER >
Mange medlemsfordeleKoncerter vi ved hurtig bliver udsolgt, vil du som medlem få forkøbsret til køb inden billetterne bliver sat i offentligt salg. To gange i hver sæson står der desuden Cajun musik på programmet. Disse aftener, som vi kalder Cajun Kaffebar, kan du deltage i helt gratis som medlem. Du møder blot op og viser dit medlemsbevis. Endelig vil vi ind imellem give tilbud om køb af koncertbilletter til en speciel medlemspris. Og sidst – men ikke mindst – vil du med jævne mellemrum modtage et nyhedsbrev, der fortæller dig om kommende koncerter, tilbud m.m. Som medlem bliver du selvfølgelig også inviteret til foreningens årlige generalforsamling, der ligger i april måned.
For børn_1 For børn
PRÆSENTERES AF