Oplev fire helt nye acts som aldrig har spillet til Salon Køge Spiller Igen
Foto: Arobaini / pressefoto fra Salon Køge Spiller Igen.
LUK X
KØB BILLET HER
Torsdag 02. februar 2023
kl. 19.00 - kl. 22.00
Billetter fra kr. 50,-.
• Borup Kulturhus
Møllevej 2
4140 Borup
Foto: Arobaini / pressefoto fra Salon Køge Spiller Igen.

Oplev fire helt nye acts som aldrig har spillet til Salon Køge Spiller Igen

Kom og oplev fire helt nye acts som aldrig har spillet til Salon Køge Spiller Igen.

 

Salon Køge Spiller Igen byder på livsglad pop, krydsfeltet mellem pop og poesi, jazzede a cappellaarrangementer, klassisk rock – til alle jer nysgerrige publikummer, som igen kommer for at få én på 'opleveren' og for at komme tæt på de fantastiske amatørmusikere, som alle har en forbindelse til Køge.

 
Der er som altid lagt to samtale-Salon'er ind på aftenen, hvor en vært hjælper med at få stille alle de spørgsmål som dukker op i løbet af koncerterne.

 

Dørene åbner som altid kl. 18:30 og det vil være muligt at købe drikkevarer i pauserne.

 
Sidste gang var der igen udsolgt – så vent ikke for længe med at købe din billet!

 

 

Arobaini

Arobaini er et aftenskoleband fra Køge Musikaftenskole, der består af 6 kvinder og mænd i deres bedste alder, Deres navn Arobaini, symboliserer deres fælles passion for musik og deres ønske om at fejre livet, da alle bandmedlemmer er i 40'erne.

 

Bandet har en unik blanding af genrer, der spænder fra pop til rock, med en følelse af livsglæde og energi. Deres sange er fyldt med liv, energi og kærlighed. Deres kommende koncert vil være en spændende oplevelse, hvor publikum kan nyde sangene Woodoo, Let's dance, Kærlighed Er Godt, og It ain't over. Grib dine billetter nu og kom og oplev Arobaini live!

 

Den Kære Leder

Den Kære Leder er et voksent band, der spiller klassisk rock og blues.

De spiller covernumre i den originale lyd af bands som, ZZ Top, B.B. King, Jimi Hendrix, Eric Clapton og mange flere.

Den Kære Leder består af:

Charlotte Dybdal - Vokal

Steffen Poulsen - Trommer

Per Niemann - Bas

Stig Bilde - Guitar

 

Friends with benefit

Friends with benefit har kendt hinanden i 'evigheder', og var, og er nære venner og senere korsangere i DaCapo-koret, inden de fandt sammen som a capella kvartet for mere end 10 år siden.

 

Bandet øver med lange mellemrum, allerhelst når de har nogen at synge for, til en koncert eller lignende.

 

Kvartetten består af Søren Jørgensen/bas, Henrik Nystrup Thomsen/tenor, Kit Ellermann/alt og Eva Gråfelt/sopran.

 

Repertoiret er jazzede arrangementer af evergreens og svenske og danske sange.

 

Strofe

Strofe er et nyopstartet projekt, som udforsker grænsen mellem poesi og musik gennem stille harmonier og eftertænksomme ærlige tekster. Mellem dem og publikum er der kun et klaver og en mikrofon - sammenspillet er i fokus.

 
 

ARRANGERET AF • Køge Spiller Igen

• Køge Spiller Igen
4600 Køge


Partnere på Køgenu.dk: