Os der lever – Niels Hausgaard er vores lokale guide på en lun rundtur i Vendsyssel
Pressefoto fra cphdox.dk
LUK X
20. marts 2023
kl. 19.00
Mandag 20. marts 2023
kl. 19.00
Gratis deltagelse.
Køge Bibliotek
Kirkestræde 18
4600 Køge
Pressefoto fra cphdox.dk

Os der lever – Niels Hausgaard er vores lokale guide på en lun rundtur i Vendsyssel

Som en del af dokumentarfilmfestivalen KØGE:DOX viser Køge Bibliotek en stor bette film fra et sted i Danmark, man sjældent ser på film.

 

Niels Hausgaard er lokal guide på en lun rundtur i Vendsyssel, hvor sandet fyger, vinden blæser, havet bruser og horisonten sætter sig i sindet.

 

Det er en konfirmation, og den første taler er ingen ringere end Niels Hausgaard. Han rejser sig og fortæller en historie om et lille folk ved havet mod nord. Et sted med sandklitter, et rasende hav og ægte blæst.

 

Det er et sted, hvor folk bliver boende, men hvor sandet hele tiden flytter sig, så man må løfte Rubjerg Knude fyr op i luften og rykke det 70 meter ind i landet, for at det ikke skal styrte i havet. Et sted, hvor den største helt hedder Kjeld og er murer.

 

Der er lunt deroppe, tingene bliver holdt indenfor budgettet, og man ikke behøver papir for at have en aftale. Og man kan lave en stor bette film om det sted, og fortælle den med ægte underspillet nordjysk storhedsvanvid og sammenligne egnens fygende sand med asken fra Pompeji.

 

Vendsyssel hedder stedet, men selv om de godt kan klare sig selv deroppe, så er Os der lever ikke kun en film for nordjyder.
 
Instruktør Anne Svejgård Lund er selv vokset op på en gård i Ingstrup i Løkken og vendte i 2017 tilbage til sin hjemstavn, som hun nu har portrætteret. 

 

Fællessang og kaffebord

Vi varmer op til filmen ved at synge en konfirmationssang lavet gennem kunstig intelligens og nyde en varm kop kaffe samt en småkage eller to.

 

 

KØGE:DOX dokumentarfilmfestival

Fra d. 15-30. marts 2023 kan du opleve et udvalg af de allerbedste nye danske og internationale dokumentarfilm, når CPH:DOX og lokale kulturinstitutioner rundt omkring i Danmark inviterer til minifestivaler med dokumentarfilm, debatter og events.

 

I samarbejde med lokale kulturaktører stiller vi skarpt på de mest relevante emner og har vi skræddersyet et program til dokumentarfilmfestivalen KØGE:DOX.

Se alle KØGE:DOX' samlede program her >

 

Dokumentarfilmfestivalen er støttet af Køge Kommune.

 

 

ARRANGERET AF Køge Bibliotek

På dit bibliotek sker der mange ting

LÆS MERE >

– for både børn og voksne, og alle er velkomne.

 

Vi har masser af kurser, foredrag, workshops, klubber og andre aktiviteter, som du kan læse mere om på KøgeBibliotekernes hjemmeside eller i kalenderen her på køgenu.dk.

 

Køge Bibliotek
Kirkestræde 18
4600 Køge
T: 56 67 28 00

FLERE ARRANGEMENTER I Køge Bibliotek:

koege nu flower og power kunstskolen rammen udstiller paa koege bibliotek i koege
20. marts 2023 kl. 10.00

'Flower og Power' – Kunstskolen Rammen udstiller på Køge Bibliotek

For første gang i flere år kan udvalgte værker fra alle elever på Kunstskolen Rammen opleves ...
koege nu musik som medicin foredrag med niels eje paa koege bibliotek i koege
22. marts 2023 kl. 19.00

Musik som medicin – foredrag med Niels Eje

Bliv klogere på musik, der lindrer og læger ...


Partnere på Køgenu.dk: