Som en del af dokumentarfilmfestivalen KØGE:DOX viser KØS en spændende film om hvordan fremtidens grønne byer skal se ud.
Hvordan vil fremtidens grønne byer se ud? Hvordan vil arkitekter og designere inkorporere bæredygtighed i deres visioner for byplanlægning?
Vær med, når vi på KØS viser dokumentarfilmen Green City Life i forbindelse med CPH: DOX. En film, der tager dig med til verdens største byer og med optimisme og energi fokuserer på fede urbane løsninger fremfor problemer. Inden filmen er der CLIMAVORE fællesmiddag, hvor vi skal spise og snakke måske om vores egne håb for vores byers fremtid
Mens verdens befolkning fortsætter med at vokse, temperaturerne fortsætter med at stige og økosystemerne er truet, opdager det unge franske par bag Green City Life vigtigheden af at gentænke den måde, vi bygger og lever på i byerne. De er hverken biologer eller forskere, men de beskriver sig selv som to bekymrede storbyelskere.
Drevet af en stigende bekymring, rejser de verden rundt, besøger byer og taler med city farmers, arkitekter, guerillagartnere og andre inspirerende mennesker, som alle brænder for at designe morgendagens grønne by.
Vær med til fællesspisning
Inden filmen er der CLIMAVORE-fællesspisning – en velsmagende klimabevidst buffet baseret på lokale sæsonbestemte ingredienser fra bæredygtige fødevareproducenter. Kom og oplev hvordan vores spisevaner kan se ud i fremtiden.
Pris:
Fællesspisning, inkl. gratis filmvisning: 200,- kr.
Fællesspisning, inkl. gratis filmvisning for medlemmer af KØS Klub, studerende eller pensionister: 150,- kr.
Køb billetter til fællesspisning her >
KØGE:DOX dokumentarfilmfestival
Fra d. 15-30. marts 2023 kan du opleve et udvalg af de allerbedste nye danske og internationale dokumentarfilm, når CPH:DOX og lokale kulturinstitutioner rundt omkring i Danmark inviterer til minifestivaler med dokumentarfilm, debatter og events.
I samarbejde med lokale kulturaktører stiller vi skarpt på de mest relevante emner og har vi skræddersyet et program til dokumentarfilmfestivalen KØGE:DOX.
Se alle KØGE:DOX' samlede program her >
Dokumentarfilmfestivalen er støttet af Køge Kommune.
KØS museum for kunst i det offentlige rum er dedikeret til at kvalificere, formidle og debattere kunst i offentlige rum nationalt og internationalt.
Museet udstiller, producerer og formidler kunstprojekter af nationale og internationale kunstnere, iværksætter forskning, der kunstfagligt styrker feltet og indsamler og registrerer offentlige kunstprojekters materielle og digitale spor, så de bevares for eftertiden og stilles til rådighed for nutiden.
KØS udstiller både ude og inde og inviterer til artist talks, aktuelle foredrag og seminarer, livlige debataftener, gadefest og workshops for børn.
Øverst på museets smukke tagetage kan du se Bjørn Nørgaards skitser til Dronningens gobeliner på Christiansborg Slot.LÆS MERE OM SKITSERNE >
Museet har eksisteret siden 1977 og ændrede i 2009 navn fra Kunstmuseet Køge Skitsesamling til KØS Museum for kunst i det offentlige rum.
SE ÅBNINGSTIDER OG PRISER >
For børn_1 For børn
PRÆSENTERES AF