Åbent jule-hus på Klemmenstrupgård
Pressefoto fra FGU Midt- og Østsjælland.
LUK X
04. december 2021
kl. 10.00 - kl. 14.00
Lørdag 04. december 2021
kl. 10.00 - kl. 14.00
Klemmenstrupgård FGU Midt- og Østsjælland
Klemmenstrupvej 25
4600 Køge
Pressefoto fra FGU Midt- og Østsjælland.

Åbent jule-hus på Klemmenstrupgård

FGU Midt- og Østsjælland, der har til huse på Klemmenstrupgård, holder igen Åbent Hus ved juletid.

 

FGU Midt- og Østsjælland thar til huse på tre skoler i Køge, Ringsted og Faxe.

 

Skolerne danner rammen om en praksisnær undervisning, der styrker de faglige, sociale og personlige kompetencer hos unge i alderen 16-24 år, så de kan komme videre i uddannelse eller job.

 

I Køge rykkede FGU-skolen ind på Klemmenstrupgård, der hidtil husede en produktionshøjskole med stolte traditioner for et velbesøgt Åbent Hus ved juletid med salg af varer produceret gennem året på skolens forskellige værksteder.

 

Salg af elevernes produktioner er ikke det eneste formål med Åbent Hus-arrangementet, der kræver megen planlægning, markedsføring og logistik for at gå op i en højere enhed. Anders Bentsen-Bøhm fortæller:

 

- Man skal ikke underkende al den læring, der ligger i, at eleverne er involveret i at planlægge, markedsføre og afholde arrangementet. Der er virkelig tryk på med alt fra at producere varer, beregne priser, udarbejde annoncer til avisen, stå parkeringsvagt og meget mere.

 

Vores elever vokser med det ansvar, der ligger i at have en rolle at spille, og de glæder sig til at vise deres skole frem.

 

Åbent Hus på Klemmenstrupgård er ikke bare salg af produktioner og sjove aktiviteter for hele familien. Er man nysgerrig efter at høre mere om, hvad den forberedende grunduddannelse (FGU) er, og hvad den indeholder, så står skolens vejledere, faglærere og undervisere klar til at fortælle om skolens uddannelsestilbud.

 

Klemmenstrupgård holder åbent hus pålørdag den 4. december 2021 kl. 10.00-14.00, hvor man har mulighed for at købe julegaver, julepynt og juletræer, ligesom der er aktiviteter for børn og voksne.

 

Og ikke mindst: Pølser på grillen, æbleskiver og hjemmelavet chokolade!

 

Læs mere om FGU Midt- og Østsjælland her >

 





koege nu alle de hyggelige juleoplevelser frontbanner(1)


køgenu erhverv erhvervsnyheder fra køge-området