Kom og besøg torvet i vores skønne lyserøde by og støt det gode formål. Hæng din gamle bh op på tørresnoren og prøv vores mandelotteri.
Vi sælger lodder, der er cafe med fine (lyserøde) kager, du kan købe masser af sjove (lyserøde) varer, køre en tur i amerikanerbil og danse lindy hop til glad 50’ er musik. Frisør Pilo viser parykker og og klovnen Anette deler balloner ud til børnene.
Vær med og gør en forskel: Kom til lyserød lørdag på Køge Torv!
Dagens program:
– Lokalforeningen er på torvet med stort lotteri med flotte sponsorgaver fra byens butikker. 3 lodder kr. 20,-
– Salg af t-shirts, smykker, lyserøde paraplyer, bolsjer, karklude og kort.
– Hyggecafé med kaffe og kage sponsoreret af Hjertebageren og private borgere.
– Kom og køb en tur i en af de fem lækre amerikanerbiler og støt et godt formål (fra kl. 11.00 - 13.30).
– Stand med 'mænd med hår på brystet' – prøv vores Mandelotteri!
– Klovnen Anette kommer og deler balloner og slikkepinde ud til børnene (fra kl. 11.00 - 13.00).
– Frisør Pilo står og viser flere forskellige parykker og turbans, kom og prøv dem og få en snak med Charlotte.
– Hæng en af dine gamle BH´er til tørre på en af vore tørresnore – og vis at du 'Støtter Brysterne'.
– Lindyhop Køge danser glad swingdans (kl. 11.00 og kl. 13.00).
– Vi deler balloner ud.
– Kom og se vores strikkede brystproteser.
– Den store bamse går rundt i byen og deler slikpinde ud.