Køge Museum er et familiemuseum, så her er oplevelser for alle aldersgrupper og temperamenter.
Krudt, kugler, kjoler, kranier og meget mere kan du opleve på Køge Museum, når du begiver dig gennem museets spændende udstillingsrum
Museet er delt op i to:
Hovedhuset lægger lokaler til den spændende udstilling om Dannebroges forlis, hvor 500 søfolk jagtede den svenske flåde ud af Køge Bugt, men efterfølgende omkom, da skibets krudtkammer eksploderede.
Længen i baghaven fortæller om vores alles historie fra jægerstenalderen til i dag, og her kan du komme helt tæt på forskernes arbejde med at afdække fortidens gaver.
Vores store legeplads er gratis og åben for alle i museets åbningstid.