Køge Kunstforening har haft besøg af 15 kunstnere fra hele Europa til at lave Tape Art i Køge centrum.
Køge Kunstforening havde fra den 12. - 22. september 2020 besøg af 15 kunstnere fra hele Europa, der boede i Køge og her arbejdede med at klistre tape og folie på bymure, gavle og facader. Tape, der som arbejdet skred frem, er blevet til streger i store kunstværker.
Det er første gang at den helt særlige kunstart Tape Art vises i Danmark.
De færdige værker kan ses rundt omkring i byen. Se kort over værkerne her >
Galleri og salgsudstilling
Ud over kunstværkerne kan du besøge en udstilling af kunstnergruppen Tape Over fra Berlin i Vandværket på Søndre Allé 6 i Køge. Her finder du originale Tape Art-værker og signerede kunstprint samt kort og plakater.
Udstillingen varer frem til og med den 17. oktober 2020.
Udstillingens åbningstider:
23. september - 10. oktober 2020:
Onsdag - lørdag 10.00 - 17.00
11. oktober - 17. oktober 2020 (efterårsferien):
Alle dage 11.00 - 16.00
Læs mere om Tape Art-festivalen Klisterkunst på arrangementets hjemmeside her >
Klisterkunst Tape Art Festival Køge 2020 er blevet til med støtte fra Spar Nord Fonden og Køge Kommunes kulturpulje.