Dobbeltkoncert med to spændende navne.
Johan Kolstrup er en dreven popsmed og var end ikke teenager, før han skrev sine første sange som del af et succesfuldt Skive-kuld, der tæller navnkundige artister som Mads Langer, Dúné, Superheroes og, delvist, Carpark North.
Den 1. februar 2021 udgiver han sit første dansksprogede album 'Frk. Andersen & Motorcykelracet!' og drager på turné hen over foråret og sommeren. Det nye album er én lang perlerække af sange, hvor lyd og lyrik går op i en sjældent set højere enhed.
Med Johans fine fraseringer og falset er der dømt musik, så englene synger med. Det er rørende og sine steder storladent, nærmest episk. Det er samtidig poppet uden at blive letkøbt.
Med sine ægte, sårbare og kompromisløse sange er Johan Kolstrup et alternativ for alle, der søger musik med noget på hjertet.
Læs mere om Johan Kolstrup og Sovereign på Tapperiets hjemmeside her >