Dart er for alle – uanset om du har spillet før eller ej.
Vi er en flok dartspillere der mødes hver mandag og torsdage i Gørslev Idrætsforenings klubhus, Slimmingevej 78, 4100 Ringsted, og vi vil gerne dele vores glæde ved dart med nye dartspillere.
Er du nybegynder, eller den nye Michael van Gerwen, er du mellem 12 og ??? år, så mød op til gratis prøvetræning mandage og torsdage fra kl. 19.00.
Du er selvfølgelig også velkommen til at komme på en hvilken som helst mandag eller torsdag, som der passer dig.
Omgangstonen er hjertelig og fri, og alle bliver modtaget med åbne arme, så det er nemt at falde til.
Der vil være mulighed for at låne pile, hvis du ikke selv har, og kaffe, vand og øl kan købes i klubhuset, så kom og prøv en dejlig sport sammen med nogle glade dartentusiaster.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Michael Bust på telefon 29 82 59 41.
Vi glæder os til at se dig!
Se mere på Gørslev Idrætsforenings hjemmeside her >