Interesserer du dig for ny teknologi og kunne du bruge en spændende aften til at forsøde lock-down-livet? KøgeBibliotekerne inviterer til facebook-foredrag med den lokale drone-entusiast Louis Eriksen.
Droner bliver mere og mere en del af vores hverdag. De bliver brugt til film, fotografering, inspektion og transportering af medicin og andre ting.
Nu har du mulighed for at se dem og høre om, hvordan de bliver brugt. Vores lokale dronefotograf Louis Eriksen fra Koegedrone.dk fremviser professionelle droner samt film og billeder, han har taget med droner.
Foredraget livestreames på Facebook, og du kan stille spørgsmål i kommentarfeltet.
Onsdag 20. januar
Kl. 19.00-20.30
KøgeBibliotekerne facebookside