Savner du fællesskab, inspiration og sparring i din jobsøgning? Kom til Powerweek!
I uge 41 holder Powerjobsøgerne åbent hus i alle deres afdelinger og alle er velkomne i de forskellige afdelinger alle dage.
Powerjobsøgerne Køge åbner dørene onsdag den 7. oktober 2020 kl. 10.00 – 13.00.
90 % til jobsamtale inden for 3 måneder og 70 % i job inden for 6 måneder.
Det er Powerjobsøgernes målsætning. Og selvom Covid19 har besværliggjort tingene en smule, så er det stadig en målsætning, der bliver nået.
”Jobsøgningsglæde er alfa og omega for os,” siger Malene Gregaard Wilsly, Stifter af og Sekretariatsleder i Powerjobsøgerne. ”Vi tror nemlig på, at glade jobsøgere kommer hurtigere og bedre i job.”
Jobsøgning kan være en rigtig svær situation at være i. Det kan være udfordrende, fuldt af nederlag og ensomhed. Men det behøver det ikke at være.
”Som medlem af Powerjobsøgerne får man et fantastiske netværk af andre, der står i samme situation som en selv,” fremhæver Jeanette Strøm, tidligere medlem og nu ansat i Powerjobsøgerne.
”Fællesskab, inspiration, motivation og sparring – det er det, vi giver hinanden i Powerjobsøgerne. Og det er det, der skaber jobsøgningsglæde.”
Til åbent hus kan du høre mere om, hvordan du kan blive en del af dette fællesskab.
Program
10.00: Velkomst og indtjekning
10.15: Informationsmøde og Powerjobsøgernes gode råd
11.00: Arbejdsmarkedet i Køge og Stevns v/ Rekruttering Køge Bugt
11.15: Pause og jobsøgningsglædekort
11.30: Gode råd til jobsamtalen v/ Malene Gregaard Wilsly
12.30: Mød en Powerjobsøger og mulighed for tilmelding
Arrangementet foregår hos BB-dans, Galoche Allé 8, 4600 Køge
Tilmelding foregår på nettet herunder. På Powerjobsøgernes hjemmeside her > finder du også programmet for resten af landet. Du er velkommen til at besøge flere afdelinger.
Powerjobsøgerne holder sig opdaterede omkring anbefalinger vedrørende Covid19, hvorfor tilmelding er påkrævet, da det sikrer, at lokalet ikke bliver overfyldt.