Fra først i september til sidst i april er der motionstur hver onsdag formiddag fra Køge Hallerne.
Vi går på fire forskellige hold – ca. 3, 4, 6 og 8+ km. Hvert hold har sin egen turleder.
Da der max. må være 50 personer samlet, stater de enkelte hold på forskellige tidspunkter:
Kl. 09.10: 8 km+-holdet starter og forventes tilbage kl. 10.50.
Kl. 09.30: 3 og 4 km-holdene starter og forventes tilbage kl. 10.30.
Kl. 10.00: 6 km-holdet starter og forventes tilbage kl. 11.15.
Efter turen, som slutter ved cafeteriet, er det muligt at købe kaffe, te, vand og øl til gode priser og tage en snak med de øvrige deltagere.
Der vil som regel være repræsentanter fra bestyrelsen, som du kan henvende dig til vedr. medlemsskab.
...
Køge Vandreforening får Frivillighedsprisen 2020
Blandt mange gode kandidater til Frivillighedsprisen, valgte Ældre- og Sundhedsudvalget Køge Vandreforening som årets vinder. Foreningens fokus på et aktivt liv for seniorer samt det sociale fællesskab omkring vandreturene gjorde udslaget.
”Køge Vandreforening kombinerer i deres aktiviteter Ældre- og Sundhedsudvalgets to fokusområder for det frivillige sociale arbejde – meningsfulde fællesskaber og et sundt liv for seniorer – når de hver tirsdag og onsdag samler op mod 100 deltagere til gåture af forskellig længde i og omkring Køge,” lød det blandt andet i Ældre- og Sundhedsudvalgets begrundelse for, hvorfor foreningen skulle vinde prisen. Formand for udvalget, Bent Sten Andersen, er glad for, at valget faldt på Køge Vandreforening:
”Det jeg særligt godt kan lide ved Køge Vandreforening er, at de, ud over den fysiske aktivitet i gåturene, bruger mange kræfter på det sociale samvær under og især efter turene. Det bidrager til at styrke den sociale sundhed for de deltagere, som går med og er et rigtig godt eksempel på et meningsfuldt fællesskab,” siger han.