Pressefoto fra FYSerhverv.
TRÆK VEJRET FRIT – et kursusforløb til dig, der er stressramt eller tæt på
Pressemeddelelse fra Marianne Sørensen, FYSerhverv i Køge
Fysioterapeut Marianne Sørensen, der er indehaver af FYSerhverv, har succes med kombinationen af krop og gåture i naturen for medarbejdere med stress symptomer.
'Jeg har arbejdet med fysioterapi og ergonomi i mere end 30 år, og haft kontakt til tusindvis af mennesker i arbejdslivet i den tid. Og de senere år har flere og flere af mine opgaver handlet om at behandle problemer, som helt tydeligt relaterer sig til stress.
Så nu har jeg har udviklet et kursusforløb baseret på både den videnskabelige tilgang, erfaring, kompetent behandling og ikke mindst en række redskaber og anvisninger, som kan bruges på længere sigt af den enkelte. Det hele bliver bundet sammen af bevægelse i naturen.
Jeg brænder for at hjælpe, så du kan trække vejret frit igen, få ro i kroppen og komme af med dine stresssymptomer. Jeg hjælper, så du kan få balance i dit nervesystem, din krop og dit liv', fortæller Marianne Sørensen.
Kursets første del foregår på Møn, hvor Marianne er født og opvokset. Del 2 og 3 foregår ved Køge. Der er max. 4 deltagere på kurset da tryghed og tillid vægtes højt.
'De første deltagere var begejstrede for at mærke hvad naturen og øvelserne øjeblikkelig gjorde for deres krop og sind' fortæller Marianne Sørensen.
Bevægelse, berøring og bevidsthed
'Nu er jeg jo fysioterapeut', smiler Marianne og siger 'så på alle dele af kurset gennemgår og træner vi øvelser inden for bevægelse, berøring og bevidsthed.
Jeg ønsker at hjælpe dig til, at du bliver fri af dine stresssymptomer nu og på sigt. Så med fokus på hvordan du selv kan berolige dit nervesystem og dermed din krop, hjælper jeg dig tilbage, så du er mere stabil og robust i fremtiden.'
Når du er på kursus hos mig, er du der helt for din egen skyld – der er ingen præstationskrav. Med mine mere end 30 års erfaring som fysioterapeut og uddannelsen som NLP practitioner sikrer jeg dig, at du får hjælp fra min store værktøjskasse.
Jeg tilbyder kursus hver uge, så hvad enten du er stresssygemeldt eller fortsat i arbejde, er du velkommen. Du skal kunne gå ca. 8 km i løbet af dagen på fladt terræn.
Det er en myte, at det er farligt for stressramte at dyrke motion. Men hvor meget og hvordan du skal gøre, det hjælper jeg dig med, så du påvirker dit nervesystem rigtigt.
Derfor er det her kursus så vigtigt at få udbredt' siger Marianne Sørensen.
Corona-venligt kursus
Vi overholder nemt afstandskravene, og da vi er udenfor er smittespredningen minimeret.
Du skal medbringe en dagsrygsæk med tøj der passer til vejret og gode sko til at gå i. Der er sørget for forplejning og alt derudover.
FYSerhvervs succes med fysioterapi til erhvervslivet baserer sig på tjenesteydelser inden for behandling og arbejdsmiljøområdet. Forebyggelse og behandling af stress symptomer er ikke nyt i vores regi – det er kombinationen med brug af kroppen og naturen der er ny.
Har du en særlig udfordring og har behov for et skræddersyet forløb til netop din virksomhed og dine medarbejder så tøv ikke med at kontakte Marianne Sørensen på mail her > eller på telefon 30 28 28 23.
'Jeg er overbevist om, at vi sammen kan skabe balance i kroppen og i livet', slutter Marianne Sørensen.
Læs også mere på FYSerhvervs hjemmeside her >