temaer
SKILLS STAFET i CampusKøge

PRESSEMEDDELELSE fra UUV Køge 10.09.2015

 

I CAMPUS Køge er den stort anlagte Skills Stafet kommet godt fra start. Her er sol, blå himmel og glade 8. klasses elever, der kaster sig ud i dyst med spade, støttestrømper og virksomhedsquiz. 2000 elever fra hele Køge Bugt deltager i begivenheden.

 

Den landsdækkende Skills Stafet, som har til formål at give de unge i 8. klasserne et indblik i erhvervsuddannelserne finder sted 7. til 15. september 2015 i CAMPUS Køge.


Skills Stafetten hører under Skills Denmark og gennemføres i Køge i samarbejde mellem UUV Køge Bugt og de tre uddannelsesinstitutioner EUC Sjælland, Køge Handelsskole og SOSU Sjælland, som er den seneste indflytter i CAMPUS Køge. Hver institution står for posterne, som er relateret til deres uddannelser. Eleverne stiftede bekendtskab med fx sundhed og omsorg samt merkantile og tekniske fag.  Dagligt kaster 300 unge fra Køge Bugts folke- og privatskoler sig ud i dysten på fagligheder.

 

Ko og klør
På Skills Stafettens anden dag var første disciplin for Ellemarksskolens 8.B Struktør. Ryan Vibe, struktørfaglærer på EUC Sjælland, bød velkommen og bad eleverne give bud på, hvad en struktør laver. Ingen ramte plet, skønt det ellers myldrer med struktører i Køge og omegn for tiden: De store anlægsarbejder med cement og rør giver fuld aktivitet for struktørerne. Ryan Vibe tilføjede i forbifarten, at alle elever på grundforløbet havde fået lærepladser.


I grupper af tre skulle eleverne på tid rette grus af med en ko og lægge en brugbar belægning på 1 x 1 meter. 8.B kastede sig over opgaven med næb og klør: ”Vi samarbejder jo – og så går det let”, fortalte en smilende Neslihan Ozogul fra Ellemarksskolen i Køge om opgaven hos struktørerne.


”Mine fingre er helt ødelagte, men det gør ikke noget, for det var sjovt,” fortæller hendes makker Maija Blinkenberg glad og tilføjede: ”Det er sjovt selv at prøve de forskellige fag af … det giver mening at være med til Skills Stafet.”
Ryan Vibe var meget tilfreds med de potentielle elever: ”Jeg har været nødt til at sætte niveauet på opgaverne op … de går til den med krum hals, selvom det er hårdt for dem … og faktisk er det typisk pigerne, der tager initiativet – de er gode til at organisere opgaven.”

 

Omsorg nu og i fremtiden
Værkstedet hos SOSU Sjælland emmede af koncentration, mens de unge fra Stevns Friskole løste kreative samarbejdsopgaver. Først skulle de på tid i grupper på tre kreere en fantasi-hat ud af farvestrålende pap. Dernæst skulle de rulle en støttestrømpe på en klassekammerat. Lauritz, Emil og Luna gjorde et rigtigt godt stykke arbejde – og vandt på grund af deres samarbejdsevner.


”Vi var gode til at gøre det sammen”, fortæller Luna … ”Men det var også sjovt og egentlig ret mærkeligt at rulle støttestrømper på et andet menneske”, supplerer en grinende Lauritz. Mens eleverne arbejdede koncentreret og energisk, ville deres klasselærer Karen Sørner gerne give sin vurdering af Skills Stafettens umiddelbare værdi for de unge: ”Jeg er slet ikke i tvivl om, at det rykker dem i deres forståelse af uddannelsesverdenen.” Hendes 8. klasse består overvejende af drenge, og adspurgt om besøget rundt på de tre skoler giver mening, svarer hun prompte: ” Det er rigtigt fint for dem at komme rundt og mærke alle forskellighederne på egen krop – det udvider deres horisont og ruster dem i deres overvejelser om fremtiden! … Og så er det rigtigt fint, at de oplever studiemiljøet på skolerne – det går de meget op i. Her oplever de, at skolerne ligger tæt ved hinanden, og der er mange unge at være sammen med i CAMPUS Køge”.

 

Efter skole? Mere skole!
I 8.C fra Uglegårdsskolen i Solrød Strand var der mange gode og samtidig meget forskellige bud på fremtidsdrømme blandt klassekammeraterne … Alt lige fra pædagog til ingeniør eller det beskedne ønske om ”bare at gå mere i skole”. Hold 3, som bestod af Laura Maria Erlandsen Elberg, Philip Egelund Ingemann Jensen og Christian Nolte Wallin vandt konkurrencen på Køge Handelsskoles EUX & EUD Business. På tid skulle de både svare på spørgsmål – en kode for hvert rigtigt spørgsmål – indtil de kunne låse en ”skattekiste” op til en ny disciplin i konkurrencen – nemlig at genkende logoer og samle puslespil.


”Det er megasjovt – det der med konkurrence”, næsten råbte Laura med begejstringen lysende ud af øjnene, da det gik op for hende, at hendes hold havde sejret i dysten på EUX & EUD Business.


”Det er super spændende at se fagene i praksis – selv at få en fornemmelse for de mange uddannelser efter 9. eller 10. klasse”, siger hun. Og som Christian på hendes hold sagde så rammende: ”… så vil man da også meget hellere prøve tingene af, i stedet for at læse om dem i en bog”.


Skills Stafetten fortsætter på CAMPUS Køge på Lyngvej til 15. september. Dagens vindere af stafetten blev hold 2 fra Holmeagerskolens 8.B. De er nu med i opløbet til en plads som det hurtigste hold ved Skills Stafetten i Køge. De hurtigste hold skal konkurrere mod hold fra hele landet til DM i Skills i Messe C i Fredericia 5. februar 2016, hvor hele klassen kommer med og hepper.

frise forsideligenu 5425
Det lokale rederi Erria overtager vietnamesisk selskab
Køgerederiet Erria har nu overtaget det vietnamesiske selskab Mermaid Maritime Vietnam.
Læs mere >
EU-penge giver mindre virksomheder i Køge-området et digitalt løft
Virksomheder på Sjælland har knækket koden. Digitalisering er blevet en gamechanger for os, lyder det fra bl.a. vækstvirksomheden Leon Hansens Maskinfabrik i Køge
Læs mere >
Connect Køge Invest giver iværksættere ny ramme for investeringer
Nu lanceres ny platform for investorer med lokale erhvervsfolk i spidsen.
Læs mere >
En historisk dag på Køge Havn
Fredag blev de sidste 1200 meter af den ambitiøse havneudvidelse færdiggjort som afslutningen på et mere end 15-årigt projekt
Læs mere >
Ny grøn bydel i to plan på Collstrupgrunden i Køge
Et nyt grønt bykvarter med masser af liv i to plan er på vej midt i Køge.
Læs mere >
Smartphone video-kursus for begyndere
Vi lærer dig at lave professionelle videoer
Læs mere >
Køge Idrætspark er med Hal 3 og ny foreningsbygning klar til indvielse
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Bagedyst-kendis bag ny havnecafe på Søndre Havn
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Bagedyst-kendis bag ny havnecafe på Søndre Havn
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Alle partier i Køge Byråd skrev under på budgetaftalen for 2022
Onsdag aften indgik alle byrådets partier forlig og skrev under på årets budgetaftale
Læs mere >
Klimasikring, bilfrit torv og idrætspark: Her er de vigtigste punkter i budgetaftalen
Onsdag aften indgik alle partier i Køge Byråd et bredt forlig og skrev under på budgetaftalen for årene 2022-25
Læs mere >
Kom og oplev Vækstfabrikkens nye lokaler i Køge centrum
Vækstfabrikken Køge er flyttet ind til centrum i store, lyse og inspirerende lokaler på Nørregade
Læs mere >
DFDS flytter Klaipeda-godsrute til Køge Havn
Køge Havn har indgået aftale med DFDS om flytning af Fredericia/København-Klaipeda ruten til Køge
Læs mere >
nyhedsbrev
uge 51      12. - 18. december 2022
tirsdag 13. december kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
uge 52      19. - 25. december 2022
tirsdag 20. december kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
kn logo e frise arkiv II

Køgenu.dk/e

erhvervspartnere:

koegenu erhverv beierholm revision
kne partneradvokater farve
Jobcenter hvid bagg eps
koegenu erhverv connect koege(2)
koegenu erhverv koege kyst
koegenu erhverv dagbladet koege
ErhvervsAvisen logo
koegenu aogj dk andersson og jantzen reklamebureau(2)
kn logo hvid bund sponsor(1)
kn logo hvid bund sponsor
koge logo colorcodes
KØGENU.DK

Sjællandske Medier A/S
Torvet 10
4600 Køge

T: 56 65 07 01

LEDELSE

Martin Foss
T: 56 65 82 00

WEBMASTER

Sjællandske Medier, Køge
T: 56 65 07 01

BOGHOLDERI

Sjællandske Medier

OM KØGENU.DK