temaer
NYT PROJEKT skal sikre kvalificeret og talrig arbejdskraft

"Projekter, Vækst og Jobs" er et nyt udviklingsprojekt, som Køge Kommune netop har skudt i gang.

 

Projektet indeholder konkrete aktiviteter, som skal medvirke til, at det lokale erhvervsliv og den lokale ledige arbejdsstyrke får størst muligt udbytte af de kommende bygge- og anlægsprojekter i Køge Kommune.

 

Køge Kommune står i de kommende år over for en stor udvikling med de mange bygge- og anlægsprojekter. En udvikling som kan skabe vækst og velfærd i hele lokalområdet. Køge Kommune har i flere år arbejdet målrettet for at tiltrække aktiviteter til kommunen, og de kommende bygge- og anlægsprojekter er resultatet heraf.

 

"Med de nye, store anlægsprojekter skabes der mange arbejdspladser og store vækstmuligheder her hos os - både under og efter anlægsperioden. For Køge Kommune er det vigtigt at få mest muligt ud af projekterne, og at de omsættes til vækst i vores virksomheder og giver nye jobs til borgerne i Køge Kommune. Derfor har Byrådet besluttet at igangsætte en særlig indsats for at sikre netop det under navnet "Projekter, Vækst og Jobs"", fortæller Mads Andersen formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i Køge Kommune.

 

Klar til projekter, vækst og jobs
Anlægs- og byggeprojekterne er sat i gang af Staten, Region Sjælland og Køge Kommune selv og omfatter: Det ny universitetssygehus, ny jernbane fra Ringsted til København, ny station i Køge Nord, ny uddannelsesby Campus Køge, udvidelse af Køge Bugt-motorvejen, Skandinavisk Transportcenter, ny trafikhavn og nye boligområder ved Køge Kyst og Køge Nord.

 

"Projekter, Vækst og Jobs" skal sørge for, at virksomhederne i Køge Kommune får del i de kommende opgaver, og at de store projekter omsættes til lokale jobs i bygge- og anlægssektoren. Udviklings­projektet går på tværs af Køge kommune, men er forankret hos Køge Erhvervsservice.

 

"Projekter, Vækst og Jobs" skal sikre, at virksomhederne i Køge Kommune kender til de aktuelle opgaver og entrepriser så tidligt som muligt, så de har mulighed for at byde ind med deres kompetencer. Vi skal medvirke til at markedsføre de lokale virksomheder overfor de store entreprenører og udviklere, der rykker ind for at bygge her i Køge. Derudover skal projektet, i et samarbejde mellem Køge Erhvervsservice og Jobcenter Køge, uddanne og klæde vores ledige medborgere på til de jobmuligheder, som de store projekter skaber. Sidst, men ikke mindst er projektets formål også at finde det perfekte match mellem virksomhederne, de ledige og de kommende jobmuligheder", fortæller Mads Andersen.

 

Motivation og samarbejde
Køge Kommune har ansat projektleder Bent Lorentzen til at stå for den nye indsats. Bent Lorentzen har mere end 20 års erfaring fra bygge og anlægsbranchen, hvor han har styret projekter for arkitekter og ingeniører, gennemført udviklingsprojekter med investorer og i en årrække haft salgsansvaret i Skandinavien for en international producent af byggeprodukter. Bent Lorentzen føler sig godt klædt på til den nye udfordring som projektleder for Køge Kommunes udviklingsprojekt.

 

"Jeg vil benytte min solide baggrund til at skabe et tæt samarbejde med de lokale bygge- og anlægsfirmaer, der vil få mulighed for at gøre brug af vores tilbud om at hente nogle spændende projektopgaver hjem til de lokale erhvervsdrivende. En indsats der skal udføres i fællesskab, for vi kan ikke skabe vækst uden firmaernes deltagelse", fortæller Bent Lorentzen.

 

"Projekter, Vækst og Jobs" tilbyder en række konkrete aktiviteter, som sikrer, at det lokale erhvervsliv og den lokale ledige arbejdsstyrke i Køge kommune bliver styrket i forhold til de kommende muligheder.

 

"Vi vil i den kommende tid inddrage det lokale netværk og afholde arrangementer for de lokale bygge- og anlægsvirksomheder for at skabe en tæt dialog om fremtidens projekter. Vi vil fortælle både virksomheder og de ledige borgere, hvordan "Projekter, Vækst og Jobs" kan hjælpe dem med at blive synlige, så de får del i de store projekter, slutter Bent Lorentzen.

 

Kontaktoplysninger:
Mads Andersen, formand for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget og byrådsmedlem i Køge Kommune.
T: 28 72 21 61 eller E-mail>

Bent Lorentzen, projektleder hos Køge Erhvervsservice.
T: 20 45 24 86 eller E-mail>

frise forsideligenu 5425
Det lokale rederi Erria overtager vietnamesisk selskab
Køgerederiet Erria har nu overtaget det vietnamesiske selskab Mermaid Maritime Vietnam.
Læs mere >
EU-penge giver mindre virksomheder i Køge-området et digitalt løft
Virksomheder på Sjælland har knækket koden. Digitalisering er blevet en gamechanger for os, lyder det fra bl.a. vækstvirksomheden Leon Hansens Maskinfabrik i Køge
Læs mere >
Connect Køge Invest giver iværksættere ny ramme for investeringer
Nu lanceres ny platform for investorer med lokale erhvervsfolk i spidsen.
Læs mere >
En historisk dag på Køge Havn
Fredag blev de sidste 1200 meter af den ambitiøse havneudvidelse færdiggjort som afslutningen på et mere end 15-årigt projekt
Læs mere >
Ny grøn bydel i to plan på Collstrupgrunden i Køge
Et nyt grønt bykvarter med masser af liv i to plan er på vej midt i Køge.
Læs mere >
Smartphone video-kursus for begyndere
Vi lærer dig at lave professionelle videoer
Læs mere >
Køge Idrætspark er med Hal 3 og ny foreningsbygning klar til indvielse
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Bagedyst-kendis bag ny havnecafe på Søndre Havn
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Bagedyst-kendis bag ny havnecafe på Søndre Havn
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Alle partier i Køge Byråd skrev under på budgetaftalen for 2022
Onsdag aften indgik alle byrådets partier forlig og skrev under på årets budgetaftale
Læs mere >
Klimasikring, bilfrit torv og idrætspark: Her er de vigtigste punkter i budgetaftalen
Onsdag aften indgik alle partier i Køge Byråd et bredt forlig og skrev under på budgetaftalen for årene 2022-25
Læs mere >
Kom og oplev Vækstfabrikkens nye lokaler i Køge centrum
Vækstfabrikken Køge er flyttet ind til centrum i store, lyse og inspirerende lokaler på Nørregade
Læs mere >
DFDS flytter Klaipeda-godsrute til Køge Havn
Køge Havn har indgået aftale med DFDS om flytning af Fredericia/København-Klaipeda ruten til Køge
Læs mere >
nyhedsbrev
uge 51      12. - 18. december 2022
tirsdag 13. december kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
uge 52      19. - 25. december 2022
tirsdag 20. december kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
kn logo e frise arkiv II

Køgenu.dk/e

erhvervspartnere:

koegenu erhverv beierholm revision
kne partneradvokater farve
Jobcenter hvid bagg eps
koegenu erhverv connect koege(2)
koegenu erhverv koege kyst
koegenu erhverv dagbladet koege
ErhvervsAvisen logo
koegenu aogj dk andersson og jantzen reklamebureau(2)
kn logo hvid bund sponsor(1)
kn logo hvid bund sponsor
koge logo colorcodes
KØGENU.DK

Sjællandske Medier A/S
Torvet 10
4600 Køge

T: 56 65 07 01

LEDELSE

Martin Foss
T: 56 65 82 00

WEBMASTER

Sjællandske Medier, Køge
T: 56 65 07 01

BOGHOLDERI

Sjællandske Medier

OM KØGENU.DK