temaer
NÅR UDDANNELSESVALG ER mere end en leg

Der bliver grinet og konkurreret på livet løs, når mere end 2000 elever fra områdets 8.klasser besøger EUC Sjælland i disse dage. Men det er ikke kun for sjov.

 

Det er syv dage med fuld fart på, når EUC Sjælland i Køge, afholder den årlige Skills Stafet-konkurrence for samtlige 8. klasser fra Greve, Solrød, Køge og Stevns.

 

Klasserne er på besøg en enkelt dag hver, hvor de skal få et bedre kendskab til erhvervsuddannelserne, så de er rustet til at foretage et kvalificeret valg for deres fremtid.

 

Sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning Køge Bugt, har EUC Sjælland planlagt det kæmpe arrangement. ”Jeg synes, at Skills Stafetten er en fantastisk måde at vise erhvervsuddannelserne frem på. Den engagerer eleverne med konkurrencen på deres eget niveau, men samtidig bliver de sendt rundt på hele skolen og ser en masse forskellige uddannelser,” siger en begejstret Pia Hegner, teamleder for Team Skole på UUV Køge Bugt. Hun har blandt andet stået for det store arbejde med at invitere og planlægge skolernes besøgsdage.

 

Glade gæster og dage der nytter

Klasselærer fra Skovboskolen i Bjæverskov, Maria Hansen er også positivt stemt: ” Jeg tror, at de her dage nytter. Og det gør de, fordi de unge ser uddannelsesstedet og får et forhåndskendskab til skolen. Noget så enkelt som, hvor er hovedindgangen og hvordan er kantinen, har altså en betydning, når man vælger uddannelsessted. Det bliver afmystificeret.” Hun smiler og fortsætter, mens hendes elever dyster i palleløfterkørsel: ” Og det med, at de unge ser, at det ikke er bare lige at blive tømrer eller vvs’er. De ser, at det også har et højt niveau, det er så vigtigt.”

 

Udover det sjove og konkurrencerne, så synes Lasse Munkholm fra 8.a på Holmebækskolen også, at han får noget mere ud af dagen. ”Man skal ikke bare se på - vi har fået lov at prøve noget rigtigt, og mit hold har klaret sig rigtig godt. Jeg har lært nogle nye ting, blandt andet hvordan det er at være struktør. Men jeg satser på at blive professionel fodboldspiller,” siger den blonde unge mand, som spiller på talentholdet for Brøndby IF.

 

Potentielle danmarksmestre

De mange elever går alvorligt til sagen i de konkurrencer, som de skal igennem hos de forskellige håndværk på erhvervsuddannelserne. For eksempel skal de unge navngive murer- og malerværktøj, bruge deres viden om bakterier, køre palleløfter med badebolde og skifte dæk på en bil. Den samlede vinder af dagene i Køge kommer til DM i Bella Center i januar, og dyster mod hold fra hele landet. Men der bliver også grinet og heppet engageret på klassekammeraterne.

 

14-årige Helene Boe Heilmann-Nøhr hopper stolt op, da hendes hold vinder den første del af konkurrencen med at lægge fliser i mønster. Hun går i 8.y på Munkekærskolen og synes, at dagen har hjulpet hende med at blive mere afklaret i sit uddannelsesvalg: ” Jeg finder ud af, hvad jeg måske kunne tænke mig at blive. Jeg vil måske gerne være fysioterapeut. Men når jeg ser alle de her uddannelser, så får jeg et mere klart billede af, hvad jeg vil og ikke vil.”

 

Og måske har Helene og hendes hold en særlig fordel i dysten. Hendes lærer, Petur Joensen, førte nemlig et hold hele vejen til semifinalen for DM i Skills Stafet sidste gang.

 

 

Fakta – Skills Stafet Køge

- Mere end 2000 elever fra 8. klasser i området UUV Køge Bugt dyster i praktiske færdigheder i Skills Stafetten.

- Det er obligatorisk for 8.klasser i området at deltage.

- Skills Stafetten løber af stablen ved syv dage på EUC Sjælland i Køge.

- Skills Stafetten i Køge arrangeres i samarbejde af EUC Sjælland og UUV Køge Bugt.

- På dagen går eleverne gennem seks erhvervsuddannelser og besøger også erhvervsgymnasiet, HTX.

- De bedste hold fra hele landet konkurrerer i finalen, der afholdes 9. januar 2015 i Bellacentret som en del af DM i Skills, hvor erhvervsuddannelseselever fra hele landet kæmper om at blive den bedste inden for deres fag.

 

Skæve fakta – Skills Stafet Køge

På de syv dage går der blandt andet:

- cirka 2660 sandwich og samme antal vand

- flere end 100 kg bolsjer

- 12 badebolde

- 15.000 søm

- 20 sækkepuder

- 93 liter cola og 180 poser slik til præmietasker

+ det løse

 

Fakta – DM i Skills

- DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne.

- Omkring 260 unge deltager, og de kæmper inden for 37 forskellige fag om at blive landets bedste.

- Næste DM i Skills finder sted den 8.-10. januar 2015 i Bella Center i København, hvor der forventes omkring 50.000 besøgende.

frise forsideligenu 5425
Det lokale rederi Erria overtager vietnamesisk selskab
Køgerederiet Erria har nu overtaget det vietnamesiske selskab Mermaid Maritime Vietnam.
Læs mere >
EU-penge giver mindre virksomheder i Køge-området et digitalt løft
Virksomheder på Sjælland har knækket koden. Digitalisering er blevet en gamechanger for os, lyder det fra bl.a. vækstvirksomheden Leon Hansens Maskinfabrik i Køge
Læs mere >
Connect Køge Invest giver iværksættere ny ramme for investeringer
Nu lanceres ny platform for investorer med lokale erhvervsfolk i spidsen.
Læs mere >
En historisk dag på Køge Havn
Fredag blev de sidste 1200 meter af den ambitiøse havneudvidelse færdiggjort som afslutningen på et mere end 15-årigt projekt
Læs mere >
Ny grøn bydel i to plan på Collstrupgrunden i Køge
Et nyt grønt bykvarter med masser af liv i to plan er på vej midt i Køge.
Læs mere >
Smartphone video-kursus for begyndere
Vi lærer dig at lave professionelle videoer
Læs mere >
Køge Idrætspark er med Hal 3 og ny foreningsbygning klar til indvielse
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Bagedyst-kendis bag ny havnecafe på Søndre Havn
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Bagedyst-kendis bag ny havnecafe på Søndre Havn
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Alle partier i Køge Byråd skrev under på budgetaftalen for 2022
Onsdag aften indgik alle byrådets partier forlig og skrev under på årets budgetaftale
Læs mere >
Klimasikring, bilfrit torv og idrætspark: Her er de vigtigste punkter i budgetaftalen
Onsdag aften indgik alle partier i Køge Byråd et bredt forlig og skrev under på budgetaftalen for årene 2022-25
Læs mere >
Kom og oplev Vækstfabrikkens nye lokaler i Køge centrum
Vækstfabrikken Køge er flyttet ind til centrum i store, lyse og inspirerende lokaler på Nørregade
Læs mere >
DFDS flytter Klaipeda-godsrute til Køge Havn
Køge Havn har indgået aftale med DFDS om flytning af Fredericia/København-Klaipeda ruten til Køge
Læs mere >
nyhedsbrev
uge 50      5. - 11. december 2022
tirsdag 6. december kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
uge 51      12. - 18. december 2022
tirsdag 13. december kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
uge 52      19. - 25. december 2022
tirsdag 20. december kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
kn logo e frise arkiv II

Køgenu.dk/e

erhvervspartnere:

koegenu erhverv beierholm revision
kne partneradvokater farve
Jobcenter hvid bagg eps
koegenu erhverv connect koege(2)
koegenu erhverv koege kyst
koegenu erhverv dagbladet koege
ErhvervsAvisen logo
koegenu aogj dk andersson og jantzen reklamebureau(2)
kn logo hvid bund sponsor(1)
kn logo hvid bund sponsor
koge logo colorcodes
KØGENU.DK

Sjællandske Medier A/S
Torvet 10
4600 Køge

T: 56 65 07 01

LEDELSE

Martin Foss
T: 56 65 82 00

WEBMASTER

Sjællandske Medier, Køge
T: 56 65 07 01

BOGHOLDERI

Sjællandske Medier

OM KØGENU.DK