temaer
JØRGEN BLOND 40 år i Køge Kommune

PRESSEMEDDELELSE fra UUV 10.08.2015

 

Den 1. august 2015 havde projektleder i Ungdommens Uddannelsesvejledning - Jørgen Blond - været ansat i Køge Kommune i 40 år. Det hele startede med en studentereksamen – eller en gennemført ungdomsuddannelse, som det hedder i UUV’s mantra - fra Lyngby Statsskole i 1969. I løbet af 3. G. kom det til at stå klart for Jørgen, at en akademisk retning ikke var noget for ham. Jørgen ville være lærer, og sådan blev det!

 

Inden læreruddannelsen blev påbegyndt, var der allerede dengang tid til et ”fjumreår”, da turen i august 1969 gik til London, hvor Jørgen arbejdede på en emaljefabrik og der fik kendskab til arbejderklassens hårde vilkår i England. Turen afsluttedes med 3 måneder i Irland. En dannelsesrejse, som senere skulle få stor betydning for hans virke som lærer. ”Alle, der har med mennesker at gøre, bør tage ud i verden i deres unge år og se - og mærke - andre kulturer”, er et af Jørgens mange mantraer.

 

Lærerstudiet foregik på Holbæk Seminarium fra 1970 – 1974 og i den periode blev han gift med Berit og sammen fik de børnene Jacob og Jesper, hvilket afstedkom den spøjse bemærkning fra en medstuderende på linjeholdet i idræt ”Nå Jørgen, har du fået nogen børn i weekenden!?”. Den sidste søn – Janus – kom til efter Jørgens ansættelse i Skovbo Kommune.

 

Efter endt soldatertid drog familien til Borup, hvor Jørgen fik sit første job på Borup skole i 1975. Her blev grundstenen til det aktuelle 40 års jubilæum lagt. Familiens første indtryk var, at Borup var lidt ”død” med en købmand i den ene ende og en brugs i den anden – det var i 1975. Vi gi’r det 5 år var familien enige om, og så skal vi videre – det blev faktisk til 21 gode år på Borup Skole!

 

Jørgen oplevede på Borup skole engagerede og innovative kolleger, et fantastisk sammenhold, og selv med tre meget forskellige skoleledere omtaler Jørgen altid skolen som ”en perle”. Den gang boede de fleste lærere i byen eller tæt ved, så også i fritiden så familien Blond meget til lærervennerne. Dertil kom Borup Idrætsforening, der var en enestående legeplads for familien, og også her knyttedes mange venskaber. Jørgen var fra 1988-1990 formand for Borup Idrætsforening og i tidens ånd, var han med til at arbejde for at gøre idrætsforeningen til et kulturcenter.

 

Ud over lærerjobbet var Jørgen ramt af ”en gal håndbold” – først som spiller og siden som træner – både som ungdoms- og seniortræner i Borup og i mange år på divisionsplan.  Jørgen havde på daværende tidspunkt den højst opnåelige uddannelse inden for håndbolden – og nåede også at være instruktør i Dansk Håndboldforbund.

 

Da stillingen som ungdomsskoleleder i Skovbo Kommune blev ledig i 1996 sendte Jørgen en ansøgning. Efter et halvt år som konstitueret leder samtidig med lærergerningen blev Jørgen ansat 1. juni 1996 som Skovbos ungdomsskoleleder.

 

Det blev til godt 10 års spændende og udfordrende arbejde i Skovbo Ungdomsskole med kontor først på Ejby Skole og siden ved Skovboskolen i Bjæverskov. Jørgen opbyggede et stærkt elevråd under devisen ”Skovbo Ungdomsskole – ungdommens skole i Skovbo”. Som det eneste elevråd i landet havde elevrådet – Klemmerne - fire repræsentanter i bestyrelsen alle med stemmeret. Et omdrejningspunkt for Klemmerne var demokratisamarbejdet med Dundaga Vidus Skola i Dundaga, Skovbo Kommunes venskabskommune i Letland. Fra 1996 var Jørgen ligeledes SSP-koordinator og fra 1998 vejleder for den Fri Ungdoms Uddannelse (FUU).

 

I 2002 fik Skovbo Kommune sit eget Center 10, der blev lagt i folkeskoleregi ved Skovboskolen med Jørgen som afdelingsleder.

 

Med Strukturreformen i 2007, var det slut med Skovbo Ungdomsskole, der i forbindelse med kommunesammenlægningen mellem Skovbo og Køge, blev sammenlagt med Køge Ungdomsskole med dennes leder som leder af Ny Køge Kommunes ungdomsskole.

 

Jørgen var imidlertid ikke sen til at springe til, da centerleder for UUV Køge Bugt kontaktede ham, og tilbød ham at blive projektleder i UUV Køge Bugt med særligt ansvar for tosprogsindsatsen, Køge Kommunes visitation til ”Stærk fra Start” – uddannelse af unge tosprogede under 18 år, rollemodelkorpset Next Step, § 9.5. forløb, hvor unge kommer i praktik og opbygning af en EGU model i Køge Kommune, som i dag er fuldført, sammen med en lignende model for Stevns Kommune.

 

Jørgen har aldrig lagt skjul på, at han egentligt havde regnet med, at jobbet som ungdomsskoleleder i Skovbo skulle være hans sidste jobdestination. Det tog dog ikke lang tid, før Jørgen fandt sig til rette i det nye job som projektleder i UUV. Foruden den oprindelige arbejdsbeskrivelse er projektlederjobbet i dag udvidet med SSP plus samarbejde (de ”ældre” unge efter folkeskolen), venskabsbysamarbejde med Dundaga er fastholdt, næstformand i Cefu (Center for Ungdomsforskning) samt mange interne opgaver i UUV, hvor Jørgen er organisationens sangstemme og motionsguru. Jørgen udtaler i forbindelse med skiftet til UUV, at han gik fra ”et job for livet” til et helt nyt arbejdsliv, som han de sidste 8½ år er gået glad og motiveret på arbejde til. ”UUV leverer et højt stykke professionelt arbejde for at få unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse efter afsluttet grundskole”, udtaler han, og det må jo stå til troende, når en jubilar med 40 års arbejde og erfaring udtaler sig.

frise forsideligenu 5425
Det lokale rederi Erria overtager vietnamesisk selskab
Køgerederiet Erria har nu overtaget det vietnamesiske selskab Mermaid Maritime Vietnam.
Læs mere >
EU-penge giver mindre virksomheder i Køge-området et digitalt løft
Virksomheder på Sjælland har knækket koden. Digitalisering er blevet en gamechanger for os, lyder det fra bl.a. vækstvirksomheden Leon Hansens Maskinfabrik i Køge
Læs mere >
Connect Køge Invest giver iværksættere ny ramme for investeringer
Nu lanceres ny platform for investorer med lokale erhvervsfolk i spidsen.
Læs mere >
En historisk dag på Køge Havn
Fredag blev de sidste 1200 meter af den ambitiøse havneudvidelse færdiggjort som afslutningen på et mere end 15-årigt projekt
Læs mere >
Ny grøn bydel i to plan på Collstrupgrunden i Køge
Et nyt grønt bykvarter med masser af liv i to plan er på vej midt i Køge.
Læs mere >
Smartphone video-kursus for begyndere
Vi lærer dig at lave professionelle videoer
Læs mere >
Køge Idrætspark er med Hal 3 og ny foreningsbygning klar til indvielse
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Bagedyst-kendis bag ny havnecafe på Søndre Havn
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Bagedyst-kendis bag ny havnecafe på Søndre Havn
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Alle partier i Køge Byråd skrev under på budgetaftalen for 2022
Onsdag aften indgik alle byrådets partier forlig og skrev under på årets budgetaftale
Læs mere >
Klimasikring, bilfrit torv og idrætspark: Her er de vigtigste punkter i budgetaftalen
Onsdag aften indgik alle partier i Køge Byråd et bredt forlig og skrev under på budgetaftalen for årene 2022-25
Læs mere >
Kom og oplev Vækstfabrikkens nye lokaler i Køge centrum
Vækstfabrikken Køge er flyttet ind til centrum i store, lyse og inspirerende lokaler på Nørregade
Læs mere >
DFDS flytter Klaipeda-godsrute til Køge Havn
Køge Havn har indgået aftale med DFDS om flytning af Fredericia/København-Klaipeda ruten til Køge
Læs mere >
nyhedsbrev
uge 51      12. - 18. december 2022
tirsdag 13. december kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
uge 52      19. - 25. december 2022
tirsdag 20. december kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
kn logo e frise arkiv II

Køgenu.dk/e

erhvervspartnere:

koegenu erhverv beierholm revision
kne partneradvokater farve
Jobcenter hvid bagg eps
koegenu erhverv connect koege(2)
koegenu erhverv koege kyst
koegenu erhverv dagbladet koege
ErhvervsAvisen logo
koegenu aogj dk andersson og jantzen reklamebureau(2)
kn logo hvid bund sponsor(1)
kn logo hvid bund sponsor
koge logo colorcodes
KØGENU.DK

Sjællandske Medier A/S
Torvet 10
4600 Køge

T: 56 65 07 01

LEDELSE

Martin Foss
T: 56 65 82 00

WEBMASTER

Sjællandske Medier, Køge
T: 56 65 07 01

BOGHOLDERI

Sjællandske Medier

OM KØGENU.DK