temaer
FØRSTE SPADESTIK til ny Søndre Strand

Pressemeddelelse Køge Kyst 29.08.2014

 

Mandag den 15. september er alle inviteret med, når Køge Kyst tager første spadestik til en godt 100 meter bred sandstrand mellem Søndre Havn og Vallø Stift.

En ny bade- og isætningsbro og et nyt klubhus står allerede nu klar som midlertidig løsning for de klubber, som berøres af strandprojektet.

 

Når næste badesæson går i gang, kan køgensere i alle aldre stikke strandskovlen i en helt ny og godt 100 meter bred sandstrand.

 

Og allerede mandag den 15. september kl. 17.00 stikkes spaden i jorden til stranden, som skal strække sig fra Søndre Havn i nord og 900 meter ned til Vallø Stift i syd.

 

- Den nye Søndre Strand bliver et fantastisk sted og et stort aktiv for den levende bydel Køge Kyst. Samtidig er det rigtig glædeligt, at Køge Kyst i god dialog med områdets mange aktive klubber og foreninger, som bliver berørt af strandprojektet, har fundet nogle gode midlertidige løsninger, siger Køges borgmester Flemming Christensen.

 

Alle er velkomne til at møde op på den eksisterende strand ved Udsigten for enden af Søndre Molevej, når Flemming Christensen tager det første spadestik i Køge Kysts nyeste anlægsprojekt, som handler om at sikre gode forhold for badende og tænke byen, naturen og bylivet sammen.

 

- Der vil i de kommende år opstå et fint samspil mellem stranden og den nye bydel på Søndre Havn, strandengen og den nye promenade. Stranden bliver for alle - og ikke mindst kajakroerne og vinterbaderne vil fortsat være meget vigtige for livet i strandområdet. Derfor glæder vi os også meget til i samarbejde med de mange brugere af området at udvikle en levende maritim halvø, som kan etableres i løbet af nogle år, fortæller Køge Kysts bestyrelsesformand Jørgen Nue Møller.

 

Den første af tre nye bade- og isætningsbroer står allerede nu klar til vinterbadere og kajakroere sammen med et nyt klubhus til Køge Spejderne, Bjæverskov Kajakklub og surferne fra Køge Sejlklub. Derudover har Køge Kano og Kajakklub fået nogle flere containere til deres aktiviteter. Den kommende maritime halvø udvikles i tæt dialog mellem klubberne og Køge Kyst og kan anlægges, når NCC-grunden om nogle år bliver ledig.

 

De nye faciliteter for klubberne bliver vist frem til første spadestik, hvor man også kan varme sig på lidt mad fra Jesper Aabilles mobile samtalekøkken.

 

70.000 kubikmeter sand pumpes op på kysten
Sandet til den nye strand bliver gravet op i Faxe Bugt og fragtet med skib til Køge, hvor det pumpes ind på kysten gennem et rør. Herefter bliver sandet spredt og jævnet ud i det område, hvor stranden skal være.

 

Men som det første etablerer Køge Kyst en høfde - en stensætning, der strækker sig ud i vandet i strandens nordende. Høfden skal dæmme op for bølger og sikre mod, at strandsandet breder sig mod nord.

 

Til oktober, når høfden står færdig, går Køge Kyst i gang med at anlægge den nordlige del af stranden, hvor det bliver muligt at se sandet blive pumpet ind på kysten. Når denne del af stranden er færdig, anlægger Køge Kyst en ny høfde ca. midtvejs, og til sidst anlægger Køge Kyst strandens sydlige del.

 

Hele stranden forventes at være færdig i starten af 2015 og dermed være klar, når de første nysgerrige badegæster vover sig ud til foråret.

 

PROGRAM:
Mandag den 15. september kl. 17.00 ved Udsigten, for enden af Søndre Molevej, Køge

Borgmester Flemming Christensen tager første spadestik
Se de nye klublokaler og en ny bade- og isætningsbro, som Køge Kyst har etableret til områdets klubber
Nyd lidt mad fra kunstner Jesper Aabilles mobile samtalekøkken

 

Fakta om den nye Søndre Strand
Volumen: Ca. 70.000 m³ sand - sejles fra Faxe Bugt og pumpes ind på kysten
Bredde: Op til ca. 120 meter på det bredeste sted
Længde: Ca. 900 meter - fra Søndre Havn i nord til Vallø Stift i syd
Areal: Ca. 90.000 m²

 

Projektforløb:
Etape 1: Etablering af nordlig høfde (stensætning)
Etape 2: Sandindpumpning og sandregulering, nordlig del
Etape 3: Etablering af sydlig høfde og resterende sandarbejder

frise forsideligenu 5425
Det lokale rederi Erria overtager vietnamesisk selskab
Køgerederiet Erria har nu overtaget det vietnamesiske selskab Mermaid Maritime Vietnam.
Læs mere >
EU-penge giver mindre virksomheder i Køge-området et digitalt løft
Virksomheder på Sjælland har knækket koden. Digitalisering er blevet en gamechanger for os, lyder det fra bl.a. vækstvirksomheden Leon Hansens Maskinfabrik i Køge
Læs mere >
Connect Køge Invest giver iværksættere ny ramme for investeringer
Nu lanceres ny platform for investorer med lokale erhvervsfolk i spidsen.
Læs mere >
En historisk dag på Køge Havn
Fredag blev de sidste 1200 meter af den ambitiøse havneudvidelse færdiggjort som afslutningen på et mere end 15-årigt projekt
Læs mere >
Ny grøn bydel i to plan på Collstrupgrunden i Køge
Et nyt grønt bykvarter med masser af liv i to plan er på vej midt i Køge.
Læs mere >
Smartphone video-kursus for begyndere
Vi lærer dig at lave professionelle videoer
Læs mere >
Køge Idrætspark er med Hal 3 og ny foreningsbygning klar til indvielse
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Bagedyst-kendis bag ny havnecafe på Søndre Havn
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Bagedyst-kendis bag ny havnecafe på Søndre Havn
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Alle partier i Køge Byråd skrev under på budgetaftalen for 2022
Onsdag aften indgik alle byrådets partier forlig og skrev under på årets budgetaftale
Læs mere >
Klimasikring, bilfrit torv og idrætspark: Her er de vigtigste punkter i budgetaftalen
Onsdag aften indgik alle partier i Køge Byråd et bredt forlig og skrev under på budgetaftalen for årene 2022-25
Læs mere >
Kom og oplev Vækstfabrikkens nye lokaler i Køge centrum
Vækstfabrikken Køge er flyttet ind til centrum i store, lyse og inspirerende lokaler på Nørregade
Læs mere >
DFDS flytter Klaipeda-godsrute til Køge Havn
Køge Havn har indgået aftale med DFDS om flytning af Fredericia/København-Klaipeda ruten til Køge
Læs mere >
nyhedsbrev
uge 49      28. november - 4. december 2022
tirsdag 29. november kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
uge 50      5. - 11. december 2022
tirsdag 6. december kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
uge 51      12. - 18. december 2022
tirsdag 13. december kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
uge 52      19. - 25. december 2022
tirsdag 20. december kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
kn logo e frise arkiv II

Køgenu.dk/e

erhvervspartnere:

koegenu erhverv beierholm revision
kne partneradvokater farve
Jobcenter hvid bagg eps
koegenu erhverv connect koege(2)
koegenu erhverv koege kyst
koegenu erhverv dagbladet koege
ErhvervsAvisen logo
koegenu aogj dk andersson og jantzen reklamebureau(2)
kn logo hvid bund sponsor(1)
kn logo hvid bund sponsor
koge logo colorcodes
KØGENU.DK

Sjællandske Medier A/S
Torvet 10
4600 Køge

T: 56 65 07 01

LEDELSE

Martin Foss
T: 56 65 82 00

WEBMASTER

Sjællandske Medier, Køge
T: 56 65 07 01

BOGHOLDERI

Sjællandske Medier

OM KØGENU.DK