temaer
EVENTS som bindemiddel

Campus Køge er meget mere end virtuelle samarbejder, forkromet Campus-spade og beslutningstagere. De unge deltagere i eventudvalget arbejder for mere fælles liv i Campus Køge for at nedbryde væggene mellem institutionerne.  

 

Campus Køge Eventudvalg har her i foråret fejre to år. Deltagerne er elever og studerende fra Køge Handelsskole, Produktionshøjskolen Klemmenstrupgård og EUC Sjælland – og fra 2013 kom Køge Gymnasium også med på holdet. Skolerne har også medarbejdere repræsenteret i Eventudvalget. Fra Køge Gymnasium er det Morten Svarre Andersen, fra EUC Sjælland Ivan Hansen, fra Produktionshøjskolen Klemmensstrupgård Christian Junget Madsen og fra Køge Handelsskole er det Jens Peter Halborg, som også er udvalgets koordinator.

 

”Det er eleverne og de studerende, der er de vigtige i eventudvalget. Vi er med i alt fra idegenerering til planlægning og gennemførelse,” siger Mario Rosenvold (18 år, fra Greve), som går på andet år på Køge Handelsgymnasium.

 

”Vi holder mange møder på tværs – og vi arbejder primært med event, som skal nedbryde de kulturelle barrierer, der er uddannelserne imellem,” siger Sophie Emilie Kærne Jørgensen (19 år, fra Rødvig Stevns), som snart bliver student fra Køge Gymnasium.

 

”Ja, der er naturligvis forskel på os – i de valg, vi træffer, når det gælder uddannelse, hår, tøj og musiksmag, men det er fedt at have et bredt netværk – også ud på andre uddannelser,” supplerer Tim Fredborg Glatved Madsen (18 år, fra København) som går på første år på HTX 1.g.

 

”I Campus Eventudvalget har vi haft et par temadage for skolernes elevråd, hvor vi sammen har talt om Campus Køges udvikling og dannelse af Campus elevråd. Herudover har vi gennem det seneste år afholdt forskellige slags events fx GongGongs kokkeskole, hvor deltagerne kunne lære at lave god mad på SU-budget, workshop, hvor man kunne lære at lave en app og pigearrangementet Ladies Night. Vi oplevede desværre at måtte aflyse et Superbowl-arrangement på grund af for få tilmeldinger,” fortæller Emil Lau Rasmussen (19 år, fra Tureby), som går på EUX på EUC Sjælland. 

 

Op ad bakke

”Jeg deltager i eventarbejdet, fordi jeg gerne vil gøre en indsats for at nedbryde fordomme og skabe et bedre miljø skolerne imellem. Det er vigtigt, at der bliver skabt en større forståelse blandt unge på Køges ungdomsuddannelser – både til fællesarrangementer, men også i Køges generelle natteliv,” siger Sophie Emilie Kærne Jørgensen, mens Mario Rosenvold nikker og supplerer: ”Det er et spændende og alsidigt at være i et arbejdsmiljø, hvor vi på tværs af skolerne i Campus Køge kan udvikle og lave arrangementer som er til gavn for resten af Campus Køge, Køge by og som forhåbentlig kan styrke det sociale samvær på tværs af skolerne. Det er sjovt at være med og se tingene udvikle sig.”

 

Emil Lau Rasmussen nikker: ”Ja, det er spændende og sjovt, og samtidig får man et godt fællesskab – lige nu og her i eventudvalget – og det skulle gerne smitte af ude på vores skoler.”

 

”Ud over de ting, de andre har nævnt, så skal events på tværs skabe rum for at få nye venner – og give muligheder for undervisningsrelateret arbejde og faglig sparring på tværs af vores uddannelser”, siger Tim Fredborg Glatved Madsen.

 

”Desværre er kendskabet ude på skolerne til vores arbejde end ikke så stort. Det er en lang proces, hvor vi bliver nødt til at arbejde hårdt og acceptere, at der i starten ikke deltager så frygtelig mange i vores arrangementer, fordi det er meget uvant og nyt for mange. Men jeg mener, at det har stort potentiale, og bare inden for det seneste år er kendskabet til Campus Køge vokset,” siger Sophie Emilie Kærne Jørgensen.

 

”Ja, kendskabet til Campus Køge generelt og Eventudvalgets arbejde er stigende – mange er begyndt at få øjnene op for, hvad vi går og laver – og i takt med at der løbende bliver promoveret for events rundt på skolerne, bliver eleverne også mere og mere bevidste om udvalget og de arrangementer, der bliver lavet. Alle er så småt begyndt at tale om Campus Køge rundt omkring – og i takt med, at der nu fysisk begynder at blive bygget over for EUC Sjælland og Køge Handelsskole – og Produktionshøjskolen er flyttet ind på Køge Handelsskoles grund, så begynder folk at snakke – og se muligheder,” siger Mario Rosenvold.

 

”Når der rent faktisk står et fysisk Campus, bliver det meget lettere for eleverne og de studerende at forholde sig til det. Nu går jeg selv på Køge Gymnasium, og det faktum, at vi ikke kommer til at være en fysisk del af Campus, gør en stor forskel. Men det ændrer jo ikke ved, at der sker en masse for unge i Campus Køge – og det skal vi fra Køge Gymnasium også sørge for at være en del af – selvom det vil kræve mere af os,” siger Sophie Emilie Kærne Jørgensen.

 

Samarbejde om fremtiden

”GongGongs kokkeskole i Klemmenstrupgårds køkken og Ladies Nights er blandt årets største succeser,” siger Emil Lau Rasmussen, mens de andre nikker. 

 

”Ja, her har elever og studerende været blandet på tværs – og vi har fået mange positive tilbagemeldinger – og helt i tråd med formålet af vores arbejde,” siger Tim Fredborg Glatved Madsen.

 

”Ja, det er flere af den slags events, der skal til for at fjerne de dumme fordomme og som skal bringe os tættere sammen,” supplerer Emil Lau Rasmussen.

 

”Eventudvalgets største succes lige nu findes nok i udvalget. Vi har lært hinanden at kende på godt og ondt, og vi har haft et meget rigt samarbejde,” siger Sophie Emilie Kærne Jørgensen.

 

”Vi beviser faktisk, hvorfor events på tværs er en god ide. Gennem vores arbejde sammen har vi udvidet vores netværker og lært andre at kende – vi har bevist, at vi kan samarbejde på tværs – og det er unægteligt en vigtig lære at have med sig i fremtiden. Det er underordnet, hvor vores uddannelsesbeviser bliver udstedt fra – vi skal alle leve og arbejde side om side i et mangfoldigt samfund og arbejdsmarked – og det er det events i Campus Køge skal minde os alle om,” siger Mario Rosenvold.

frise forsideligenu 5425
Det lokale rederi Erria overtager vietnamesisk selskab
Køgerederiet Erria har nu overtaget det vietnamesiske selskab Mermaid Maritime Vietnam.
Læs mere >
EU-penge giver mindre virksomheder i Køge-området et digitalt løft
Virksomheder på Sjælland har knækket koden. Digitalisering er blevet en gamechanger for os, lyder det fra bl.a. vækstvirksomheden Leon Hansens Maskinfabrik i Køge
Læs mere >
Connect Køge Invest giver iværksættere ny ramme for investeringer
Nu lanceres ny platform for investorer med lokale erhvervsfolk i spidsen.
Læs mere >
En historisk dag på Køge Havn
Fredag blev de sidste 1200 meter af den ambitiøse havneudvidelse færdiggjort som afslutningen på et mere end 15-årigt projekt
Læs mere >
Ny grøn bydel i to plan på Collstrupgrunden i Køge
Et nyt grønt bykvarter med masser af liv i to plan er på vej midt i Køge.
Læs mere >
Smartphone video-kursus for begyndere
Vi lærer dig at lave professionelle videoer
Læs mere >
Køge Idrætspark er med Hal 3 og ny foreningsbygning klar til indvielse
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Bagedyst-kendis bag ny havnecafe på Søndre Havn
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Bagedyst-kendis bag ny havnecafe på Søndre Havn
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Alle partier i Køge Byråd skrev under på budgetaftalen for 2022
Onsdag aften indgik alle byrådets partier forlig og skrev under på årets budgetaftale
Læs mere >
Klimasikring, bilfrit torv og idrætspark: Her er de vigtigste punkter i budgetaftalen
Onsdag aften indgik alle partier i Køge Byråd et bredt forlig og skrev under på budgetaftalen for årene 2022-25
Læs mere >
Kom og oplev Vækstfabrikkens nye lokaler i Køge centrum
Vækstfabrikken Køge er flyttet ind til centrum i store, lyse og inspirerende lokaler på Nørregade
Læs mere >
DFDS flytter Klaipeda-godsrute til Køge Havn
Køge Havn har indgået aftale med DFDS om flytning af Fredericia/København-Klaipeda ruten til Køge
Læs mere >
nyhedsbrev
uge 49      28. november - 4. december 2022
tirsdag 29. november kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
uge 50      5. - 11. december 2022
tirsdag 6. december kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
uge 51      12. - 18. december 2022
tirsdag 13. december kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
uge 52      19. - 25. december 2022
tirsdag 20. december kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
kn logo e frise arkiv II

Køgenu.dk/e

erhvervspartnere:

koegenu erhverv beierholm revision
kne partneradvokater farve
Jobcenter hvid bagg eps
koegenu erhverv connect koege(2)
koegenu erhverv koege kyst
koegenu erhverv dagbladet koege
ErhvervsAvisen logo
koegenu aogj dk andersson og jantzen reklamebureau(2)
kn logo hvid bund sponsor(1)
kn logo hvid bund sponsor
koge logo colorcodes
KØGENU.DK

Sjællandske Medier A/S
Torvet 10
4600 Køge

T: 56 65 07 01

LEDELSE

Martin Foss
T: 56 65 82 00

WEBMASTER

Sjællandske Medier, Køge
T: 56 65 07 01

BOGHOLDERI

Sjællandske Medier

OM KØGENU.DK