temaer
EU-PARLAMENTARIKER for en dag

PRESSEMEDDELELSE

 

EU-parlamentariker for en dag

 

24 studerende fra Køge Handelsgymnasium rejste til Strasbourg for at være EU-parlamentarikere for en dag. Sammen med unge fra 21 europæiske lande skulle de hoppe i de virkelige parlamentarikeres sko og diskutere aktuelle problemstillinger på Euroscola-dagen i Europa-Parlamentet.

Henrik Mayntzhusen og Astrid V. Haaeman ledsagede 24 udvalgte studerende til at deltage i EU's tiltag Euroscola, som samler studerende fra europæiske skoler for at diskutere politik på tværs over medlemslandene. Tiltaget handler om at vække de unges interesse for EU og europæisk politik, at skabe forbindelser på tværs og lade de unge få en sproglig oplevelse ud over det sædvanlige. 40 studerende på Køge Handelsgymnasium havde med en motiveret ansøgning anmodet om at deltage i turen til Euroscola 16. april, men der var kun plads til 24 heldige, som blev valgt ud på baggrund af deres motivationer, karakterer og lavt fravær.

 

Tætpakkede programmer
Holdet rejste af sted fra Køge Handelsgymnasium tirsdag aften med ankomst til Strasbourg onsdag formiddag. Her gik undervisere og de studerende ud i byen for at lære den at kende på nærmere hold – med sightseeing til fods og på kanalrundfart. Om aftenen gik alle ud sammen for at smage det lokale køkken, inden det var tid til samle kræfter til Euroscola-programmet torsdag den 16. april. Kl. 8 om morgen gik programmet i gang.

 

Mere end 500 mennesker mødtes i EU-parlamentet på de faste parlamentarikeres sæder. Der var en indledende præsentation af EU, efterfulgt af elevpræsentationer af egen skole og land fra alle 22 deltagende skoler. Hana Kristensen fra 2c havde fået til opgave at fortælle om Køge Handelsgymnasium, Køge og Danmark. De unge fik mulighed for at afprøve afstemningssystemet i parlamentet gennem en meningsundersøgelse om de unges holdning til spørgsmål om sprog, møntfod og medlemskab i EU. Sidste punkt i den store mødesal var en runde, hvor de unge kunne stille spørgsmål, som blev besvaret af to administrative medarbejdere i EU, hvorefter de studerende arbejdede med seks emner i mindre kommissioner.

 

Emnerne, de behandlede mundede ud i konkrete forslag, som alle de unge samlet i parlamentet skulle rejse, debattere og stemme om.  Sidste punkt var quiz om fx litteratur, musik, bygninger og geografi, hvor fire grupper var dannet på baggrund af de unges tilkendegivelser om hinanden i løbet af dagen. Efter ti gode timer i Europa-Parlamentet gik det danske hold sammen ud i byen for at nyde en god middag sammen, inden afgang til Danmark. 

 

Kulturforskelle i EU
På forhånd skulle de studerende i grupper af fire forberede sig på et givent område fx ”Miljø og vedvarende energi”, ”Informationsfrihed og borgerkultur”, ”2015 – det europæiske udviklingsår”, ”Europas fremtid”, ”Migration og integration” og ”Ungdomsbeskæftigelse”.

Alexander Mølbak (3d), David Karpantchof (2a), Malthe Plesner Andersen (1e) og Matilde Mølholm (2a) havde ”2015 – det europæiske udviklingsår” som deres arbejdsfelt på Euroscola-dagen. På tværs af de deltagende skoler skulle de diskutere emnet, og deres arbejde skulle munde ud i konkret forslag, som alle unge skulle samlet om eftermiddagen skulle debattere og stemme om i Europa-Parlamentets store mødesal. 

 

”Det var en oplevelse at sidde i den store mødesal og opleve, hvor engageret alle 520 deltagere var. Vi talte med unge fra Holland og Østrig. Vi talte om ulandsbistand i kriseårene, hvor landene i syd generelt hænger i bremsen,” fortæller Alexander Mølbak
”Udvikling i EU er vigtig i konkurrence med Kina og USA. EU er en solidarisk union, som alligevel har flere midler end andre steder. Hollænder og østrigerne var meget interesserede i at hjælpe, men de glemte at tænke på finansiering EU,” siger Alexander Mølbak og fortsætter: ”Unionen er demokratisk, for der er dialog, hvor alle kan give deres synspunkt til kende. Undervejs oplevede vi kulturforskelle – og forskelle i landenes situationer. De østeuropæiske lande var meget på, men deres situation er meget anderledes end vores. De har mere at kæmpe for, som vi allerede tager for givet.

 

Turen har været en fornøjelse – både fagligt og socialt. Jeg kendte ingen, da jeg steg om bord på bussen tirsdag. Nu har jeg fået mange gode bekendtskaber. Stemningen var været suveræn, vi har sammen haft en masse gode oplevelser – det var været en 100 pct. fantastisk tur,” siger han. Malthe Andersen er helt på bølgelængde: ”Vi har haft en berigende og indsigtsrig oplevelse i det europæiske politiske system. Turen var hård, men spændende. Vi arbejdede godt sammen med de forskellige nationaliteter. Turen har givet mig en bedre indsigt i EU, men jeg er stadig skeptisk overfor EU. Men det var overvældende at opleve hele apparatet – og den store mødesal var imponerende,” siger Malthe Andersen.


”Jeg var lidt skuffet over de andre landes unges engelskkundskaber, men imponeret over tolkene, som får dialogen og debatterne til at glide i mødesalen. Turen har været guld værd, også socialt. Vi har været sammen på tværs af klasser, og der har ikke været noget brok. Vi fik også gastronomiske oplevelser, masser af sol og oplevelse af byen Strasbourg.

Palle Birch, som er uddannelseschef på Køge Handelsgymnasium, har fulgt gruppen på sidelinjen via en Facebook-gruppe med billeder og opdateringer fra turen.


”Det har været en fantastisk mulighed for os at kunne sende et hold engagerede studerende af sted på en tur lidt ud over det sædvanlige. De har fået en oplevelse for livet. De har været på en af de vigtige politiske scener i Europa og fået konkret indsigt i, hvordan Europa-Parlamentet arbejder. De har mødt unge fra hele Europa og har dermed kunne studere kulturforskelle og forskelle i problemstillinger, der vedrører os alle på tværs af unionen.”    

frise forsideligenu 5425
Det lokale rederi Erria overtager vietnamesisk selskab
Køgerederiet Erria har nu overtaget det vietnamesiske selskab Mermaid Maritime Vietnam.
Læs mere >
EU-penge giver mindre virksomheder i Køge-området et digitalt løft
Virksomheder på Sjælland har knækket koden. Digitalisering er blevet en gamechanger for os, lyder det fra bl.a. vækstvirksomheden Leon Hansens Maskinfabrik i Køge
Læs mere >
Connect Køge Invest giver iværksættere ny ramme for investeringer
Nu lanceres ny platform for investorer med lokale erhvervsfolk i spidsen.
Læs mere >
En historisk dag på Køge Havn
Fredag blev de sidste 1200 meter af den ambitiøse havneudvidelse færdiggjort som afslutningen på et mere end 15-årigt projekt
Læs mere >
Ny grøn bydel i to plan på Collstrupgrunden i Køge
Et nyt grønt bykvarter med masser af liv i to plan er på vej midt i Køge.
Læs mere >
Smartphone video-kursus for begyndere
Vi lærer dig at lave professionelle videoer
Læs mere >
Køge Idrætspark er med Hal 3 og ny foreningsbygning klar til indvielse
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Bagedyst-kendis bag ny havnecafe på Søndre Havn
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Bagedyst-kendis bag ny havnecafe på Søndre Havn
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Alle partier i Køge Byråd skrev under på budgetaftalen for 2022
Onsdag aften indgik alle byrådets partier forlig og skrev under på årets budgetaftale
Læs mere >
Klimasikring, bilfrit torv og idrætspark: Her er de vigtigste punkter i budgetaftalen
Onsdag aften indgik alle partier i Køge Byråd et bredt forlig og skrev under på budgetaftalen for årene 2022-25
Læs mere >
Kom og oplev Vækstfabrikkens nye lokaler i Køge centrum
Vækstfabrikken Køge er flyttet ind til centrum i store, lyse og inspirerende lokaler på Nørregade
Læs mere >
DFDS flytter Klaipeda-godsrute til Køge Havn
Køge Havn har indgået aftale med DFDS om flytning af Fredericia/København-Klaipeda ruten til Køge
Læs mere >
nyhedsbrev
uge 49      28. november - 4. december 2022
tirsdag 29. november kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
uge 50      5. - 11. december 2022
tirsdag 6. december kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
uge 51      12. - 18. december 2022
tirsdag 13. december kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
uge 52      19. - 25. december 2022
tirsdag 20. december kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
kn logo e frise arkiv II

Køgenu.dk/e

erhvervspartnere:

koegenu erhverv beierholm revision
kne partneradvokater farve
Jobcenter hvid bagg eps
koegenu erhverv connect koege(2)
koegenu erhverv koege kyst
koegenu erhverv dagbladet koege
ErhvervsAvisen logo
koegenu aogj dk andersson og jantzen reklamebureau(2)
kn logo hvid bund sponsor(1)
kn logo hvid bund sponsor
koge logo colorcodes
KØGENU.DK

Sjællandske Medier A/S
Torvet 10
4600 Køge

T: 56 65 07 01

LEDELSE

Martin Foss
T: 56 65 82 00

WEBMASTER

Sjællandske Medier, Køge
T: 56 65 07 01

BOGHOLDERI

Sjællandske Medier

OM KØGENU.DK