temaer
BRØDRE ÅBNER dyrepark ved Køge

Af Katrine Wied

 

Der er flere drømme end færdige bure på den mark, der skal blive stedet, hvor Marc Vogel og Dennis Netsov skal realisere deres ambition om at åbne en dyrepark på Midtsjælland. Ikke desto mindre har brødrene på 27 og 24 år besluttet, at på lørdag åbner de Pangea Park i Bjæverskov for publikum for første gang.

 

DAGBLADET mødte Marc Vogel og Dennis Netsov sidste gang for et lille år siden. Her arbejdede de stort set i døgndrift for at etablere en dyrepark for deres samling på 400 dyr og fugle. I dag holder det der med døgndriften stadig, men brødrene er rykket meget tæt på at gøre drømmen til virkelighed.

 

Det første store skridt var at finde en grund, hvor de og deres frivillige hjælpere kunne bygge dyreparken. Det er nu lykkedes på jord, som tilhører fabrikken Symbiosen, praktisk placeret meget tæt på afkørsel 34 fra Vestmotorvejen og Ringstedvejen. Ejeren Henrik Vedel har stillet jorden gratis til rådighed for dyreparken, indtil parken er rentabel.

 

Men alligevel har projektet med at etablere dyreparken været endnu større, end Marc Vogel og Dennis Netsov havde troet. De har allerede udskudt åbningen en måned, og der er stadig lang vej igen, før parken ser ud, som brødrene gerne vil have den. Derfor har de ændret planerne.

 

- Vi har valgt at åbne nu. Så kan folk komme og følge med i Pangea Park weekend for weekend og se, hvordan det udvikler sig, fortæller Marc Vogel, mens de to holder en lille pause i byggearbejdet i det villatelt, der fungerer som personalestue.

 

Udenfor har flere af indhegningerne taget form, blandt andet den, hvor to sort-hvide sumpbævere tøffer fornøjet rundt, og ved siden af er en af de frivillige ved at tømre brædder på buret, der skal rumme tre silkeaber.

 

Her er også store sulcata skildpadder, og i bure venter små nuttede slender mangusta og genetter på, at deres løbegårde skal blive færdige. Her kommer på sigt også til at være papegøjer, kænguroer og krybdyr. Men brødrene er samtidig forsigtige med at løfte sløret for meget for, hvilke dyr, der kommer til at have deres bolig i parken. Det skal nemlig være en overraskelse, der afsløres for publikum uge for uge.

 

- Vi vil gerne formidle vores viden om dyrene. Folk skal ikke bare gå rundt og kigge på dem. Folk skal have noget at vide og komme tæt på dem, også tættere på end i en normal zoo, og på dyrenes præmisser skal de også have lov til at røre ved dem. På sigt er det vores ambition, at du kan komme ind i alle burene sammen med en dyrepasser, siger Dennis Netsov.

 

- Ingen kan huske, at de har set en halvsovende løve i zoo, men har du fået lov til at røre en skildpadde, er det en oplevelse, du husker hele livet, supplerer hans bror.

 

På den måde forestiller brødrene sig også, at de vil have lettere ved at formidle deres budskab om dyr og naturen.

 

- Vi vil gerne give folk den samme opfattelse af dyr, som vi har. Hvis vi kan formidle til børn i en ung alder, at vi skal passe på naturen og dyrene, så er vi godt stillet i fremtiden, mener Marc Vogel.

 

Pangea Park ligger på Gummermarksvej 7 i Bjæverskov og har åbent lørdage og søndage klokken 10-18.

frise forsideligenu 5425
Det lokale rederi Erria overtager vietnamesisk selskab
Køgerederiet Erria har nu overtaget det vietnamesiske selskab Mermaid Maritime Vietnam.
Læs mere >
EU-penge giver mindre virksomheder i Køge-området et digitalt løft
Virksomheder på Sjælland har knækket koden. Digitalisering er blevet en gamechanger for os, lyder det fra bl.a. vækstvirksomheden Leon Hansens Maskinfabrik i Køge
Læs mere >
Connect Køge Invest giver iværksættere ny ramme for investeringer
Nu lanceres ny platform for investorer med lokale erhvervsfolk i spidsen.
Læs mere >
En historisk dag på Køge Havn
Fredag blev de sidste 1200 meter af den ambitiøse havneudvidelse færdiggjort som afslutningen på et mere end 15-årigt projekt
Læs mere >
Ny grøn bydel i to plan på Collstrupgrunden i Køge
Et nyt grønt bykvarter med masser af liv i to plan er på vej midt i Køge.
Læs mere >
Smartphone video-kursus for begyndere
Vi lærer dig at lave professionelle videoer
Læs mere >
Køge Idrætspark er med Hal 3 og ny foreningsbygning klar til indvielse
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Bagedyst-kendis bag ny havnecafe på Søndre Havn
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Bagedyst-kendis bag ny havnecafe på Søndre Havn
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Alle partier i Køge Byråd skrev under på budgetaftalen for 2022
Onsdag aften indgik alle byrådets partier forlig og skrev under på årets budgetaftale
Læs mere >
Klimasikring, bilfrit torv og idrætspark: Her er de vigtigste punkter i budgetaftalen
Onsdag aften indgik alle partier i Køge Byråd et bredt forlig og skrev under på budgetaftalen for årene 2022-25
Læs mere >
Kom og oplev Vækstfabrikkens nye lokaler i Køge centrum
Vækstfabrikken Køge er flyttet ind til centrum i store, lyse og inspirerende lokaler på Nørregade
Læs mere >
DFDS flytter Klaipeda-godsrute til Køge Havn
Køge Havn har indgået aftale med DFDS om flytning af Fredericia/København-Klaipeda ruten til Køge
Læs mere >
nyhedsbrev
uge 51      12. - 18. december 2022
tirsdag 13. december kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
uge 52      19. - 25. december 2022
tirsdag 20. december kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
kn logo e frise arkiv II

Køgenu.dk/e

erhvervspartnere:

koegenu erhverv beierholm revision
kne partneradvokater farve
Jobcenter hvid bagg eps
koegenu erhverv connect koege(2)
koegenu erhverv koege kyst
koegenu erhverv dagbladet koege
ErhvervsAvisen logo
koegenu aogj dk andersson og jantzen reklamebureau(2)
kn logo hvid bund sponsor(1)
kn logo hvid bund sponsor
koge logo colorcodes
KØGENU.DK

Sjællandske Medier A/S
Torvet 10
4600 Køge

T: 56 65 07 01

LEDELSE

Martin Foss
T: 56 65 82 00

WEBMASTER

Sjællandske Medier, Køge
T: 56 65 07 01

BOGHOLDERI

Sjællandske Medier

OM KØGENU.DK