temaer
ÅRTIERS VEJ til Femern-tunnel
Det har helt bogstaveligt taget årtier at nå frem til den hidtil største milepæl på dansk grund i Femern-projektets historie: Folketingets tredje og endelige behandling af anlægsloven for sænketunnelen over Femern Bælt mellem Rødby og Puttgarden.

Vi er fremme ved en historisk milepæl. Femern-projektet er gennem de seneste 25 år modnet fra politisk vision til et meget, meget konkret projekt. Derfor er behandlingen af anlægsloven en stor dag for projektet og for alle, der har arbejdet med det gennem årene”, siger administrerende direktør Claus F. Baunkjær.

 

Visionen er om en fast forbindelse over Femern Bælt er gammel, men blev for alvor knæsat i aftalen fra 1991 mellem Danmark og Sverige om Øresundsforbindelsen.

 

Femern er en del af en vision om tættere forbindelser mellem Skandinavien og kontinentet, og om en moderne og konkurrencedygtig region i denne del af Europa. Der er arbejdet med projektet i alle dimensioner. Arbejdet er langt fra slut. Men skiftende regeringer og ministre har i både gode og mindre gode tider for projektet bidraget til, at vi kan stå her i dag med et detaljeret projekt for verdens største sænketunnel mellem Danmark og Tyskland”, siger Claus F. Baunkjær.

 

Forundersøgelserne til projektet har været de grundigste og mest omfattende for noget dansk megaprojekt.

De 1.600 siders dansk VVM-redegørelse, forslaget til anlægslov og over 11.000 sider ansøgninger til de tyske myndigheder er faktisk kun toppen af isbjerget. Der er virkelig gjort et meget grundigt forarbejde til dette projekt”, siger Claus F. Baunkjær.

Historien fra vision til anlægslov er lang:

1863: Den første, der fremsatte et forslag om en direkte trafiklinje over Femern Bælt, var den holstenske ingeniør og landmåler Gustav Kröhnke. Året før krigen mellem Danmark og det tyske forbund rasede, fremlagde han sit forslag for den danske regering om en direkte jernbaneforbindelse via færge fra Rødbyhavn.

1937: Storstrømsbroen mellem Sjælland og Falster bliver indviet, og den kommende ”Fugleflugtslinje” fra Stockholm til Paris via København og Hamborg begynder at tage form.  

1963: Fehmarnsund-broen mellem øen Fehmarn og det tyske fastland åbner. Broen er en del af Fugleflugtslinjen. I maj indvier kong Frederik den 9. motorvejen fra Majbølle til Rødbyhavn og færgeforbindelsen fra Rødbyhavn til Puttgarden sammen med den tyske forbundspræsident Heinrich Lübke.

1991: Femern-forbindelsen er for første gang på den officielle politiske dagsorden i Folketinget. Den danske trafikminister Kaj Ikast (K) indgår aftale med sin svenske ministerkollega, Georg Andersson (S) om Øresundsbroen. Danmark tilkendegiver ved samme lejlighed, at man vil undersøge mulighederne for en fast forbindelse over Femern Bælt. I Tyskland har man i de år fokus skarpt rettet mod forbindelserne mellem den østlige og vestlige del af landet efter genforeningen.

1992: Den danske trafikminister Kaj Ikast (K) og hans tyske kollega Günther Krause (CDU) bliver i oktober enige om at indlede forundersøgelser vedrørende en fast forbindelse. Undersøgelserne bliver udført i perioden 1995-1999.

1999: Trafikminister Sonja Mikkelsen (S) og det tyske Bundesministerium für Verkehr fremlægger et feasibility studie af blandt andet otte forskellige forslag til teknisk udformning af Femern-forbindelsen og økonomien i projektet. 

2000: I januar mødes den tyske forbundskansler Gerhard Schröder (SPD) med den danske statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), den svenske statsminister Göran Persson (S), den finske statsminister Paavo Lipponen (S) og Slesvig-Holstens ministerpræsident Heide Simonis (SPD) i Kiel og udtrykker sin ubetingede støtte til opførelsen af den faste forbindelse over Femern Bælt.

2000: Den danske trafikminister Jacob Buksti (S) og den tyske trafikminister Kurt Bodewig (SPD) bliver enige om at påbegynde en proces, der skal kortlægge interessen blandt private investorer for at finansiere en fast forbindelse over Femern Bælt.

2003: Den danske trafikminister Flemming Hansen (K) mødes med Slesvig-Holstens trafikminister Bernd Rohwer (SPD). Begge understreger vigtigheden af opførelsen af en fast forbindelse over Femern Bælt og diskuterer forskellige finansieringsmodeller.

2004: I juni mødes den danske trafikminister Flemming Hansen (K) med sin tyske kollega Manfred Stolpe (SPD) i Berlin. Her underskriver de en fælles erklæring om det videre arbejde hen imod realiseringen af en fast forbindelse over Femern Bælt.

2005: Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og den tyske forbundskansler Gerhard Schröder (SPD) bliver enige om at etablere et initiativ for opførelsen af en faste forbindelse under Femern Bælt under fejringen af 50-året for Bonn-København-erklæringerne. De giver transportministrene i begge lande mandat til at udarbejde finansieringsmodeller.

2005: I april erklærer den nye tyske, føderale koalitionsregering bestående af CDU/CSU og SPD, i deres koalitionsaftale, at de ønsker at realisere en fast forbindelse over Femern Bælt i samarbejde med Danmark og Sverige. Den nye slesvig-holstenske delstatsregering bestående af CDU/CSU og SPD erklærer ligeledes deres støtte til Femern-projektet.

2005: Det statsejede Sund & Bælt Holding A/S stifter Femern Bælt A/S som et 100 procent ejet datterselskab.

2006: Transport- og Energiministeriet og det tyskeBundesministerium für Verkehr, Bau und Stadtentwicklung fremlægger en Miljøkonsultationsrapport for Femern-projektet med støtte fra EU-kommissionen.  

2007. Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og den tyske forbundskansler Angela Merkel (CDU) mødes i København i maj for at diskutere opførelsen af den faste forbindelse over Femern Bælt.

2007: Transportministrene i Danmark og Tyskland, Flemming Hansen (K) og Wolfgang Tiefensee (SPD) opnår enighed om en politisk aftale om etablering af en fast Femern Bælt-forbindelse. Slesvig-Holstens transportminister Dietrich Austermann (CDU) støtter aftalen.

2008: I september underskriver transportministrene for Danmark og Tyskland, Carina Christensen (K) og Wolfgang Tiefensee (SPD), statstraktaten om etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt mellem den danske ø Lolland og den tyske ø Fehmarn.

2009: I marts vedtager Folketinget en projekteringslov for Femern-forbindelsen fremsat af transportminister Lars Barfoed (K), med stemmer fra regeringspartierne Venstre og Konservative samt Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, og ratificerer samtidig statstraktaten med Tyskland.

2009: I juni vedtager den tyske forbundsdag loven om ratificering af statstraktaten med stemmer fra koalitionspartierne CDU/CSU og SPD samt De Liberale. Stemmetallet er 494:119 for projektet. Det tyske forbundsråd ratificerer ligeledes statstraktaten.

2009: I juli bevilger EU-Kommissionen 1 ½ mia. kr. i støtte til Femern-projektet for perioden 2007-2013 til at gennemføre de nødvendige undersøgelser og forberedelser. Femern-forbindelsen udpeges som et nøgleprojekt i forhold til at binde Skandinavien og Centraleuropa tættere sammen.

2010: Femern A/S præsenterer sit forslag til miljøundersøgelsesprogram, som sendes i høring i Danmark, Tyskland og de øvrige lande i Østersøregionen.

2011: Forligskredsen bag Femern-projektet (V, K, DF, LA, S, Rad. V., SF) beslutter under transportminister Hans Christian Schmidt (V) i februar, at sænketunnelen er den foretrukne tekniske løsning. I juni tiltræder forligskredsen ligeledes Femern A/S’ indstilling om, at produktionsanlægget for tunnelelementer placeres på dansk side i Rødbyhavn. 

2011: Den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) mødes med den tyske forbundskansler Angela Merkel (CDU) i Berlin i november og diskuterer bl.a. Femern Bælt-tunnelen.

2012. I februar mødes den danske transportminister Henrik Dam Kristensen (S) med den tyske transportminister Peter Ramsauer (CSU) i Berlin. Begge bekræfter deres stærke støtte til Femern Bælt-tunnelen.

2012: Femern A/S indleder den omfattende udbudsproces med prækvalifikation af entreprenørvirksomheder, og dermed får den internationale byggeverden for første gang mulighed for at få detaljerede oplysninger om projektets videre forløb.

2013: Folketingets Finansudvalg tiltræder i marts et aktstykke fra transportminister Henrik Dam Kristensen (S) om fremrykning af en række forberedende aktiviteter til Femern-projektet. Formålet er at forberede området i Rødbyhavn til anlæggelse af de store byggepladser, og derved sikre øget robusthed i tidsplanen samt skabe øget økonomisk aktivitet og flere arbejdspladser i området.

2013: I maj prækvalificerer Femern A/S ni internationale entreprenørkonsortier til at give tilbud på de fire store anlægskontrakter på den faste forbindelse over Femern Bælt.

2013: I juni sender transportminister Henrik Dam Kristensen (S) VVM-redegørelsen for en fast Femern Bælt-forbindelse i offentlig høring for at blive vurderet af danske myndigheder og borgere.

2013: Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) besøger i september den kommende Femern-byggeplads i Rødbyhavn og igangsætter den første del af de forberedende arbejder til Femern-tunnelen.

2013: I oktober indleverer Femern A/S en 11.000 siders tysk ansøgning om myndighedsgodkendelse af projektet i Tyskland. 

2013: Femern-forbindelsen bliver fremhævet som et prioriteret projekt i EU’s transport-program af EU’s Transportkommissær, Siim Kallas. De nye retningslinjer på transportområdet, som EU besluttede under det danske formandskab i 2012, betyder, at Femern-projektet nu har større mulighed for støtte.

2014: I maj fremlægger den tyske godkendelsesmyndighed i Slesvig-Holsten, LBV Kiel, den 11.000 siders lange byggeansøgning fra Femern A/S i offentlig høring.

2014: I juli udløber høringsfristen for den tyske ansøgning. Den tyske myndighed, LBV Kiel, modtager cirka 3.000 høringssvar fra borgere, organisationer og myndigheder.

2014: Syv store konsortier prækvalificeres i september til at byde på milliardkontrakterne for Femern-tunnelens elektriske og mekaniske installationer og på opførelsen af den transformerstation, der skal forsyne tunnelen og de elektriske tog med strøm. Prækvalifikationen blev indledt i december 2013.

2015: Transportminister Magnus Heunicke (S) og den tyske transportminister Alexander Dobrindt (CSU) mødes i Berlin den 24. februar med Femern-forbindelsen på dagsordenen. Ministrene understreger i en fælles pressemeddelelse deres fulde opbakning til projektet. 

2015: Den 25. februar fremsætter Transportminister Magnus Heunicke (S) forslag til lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg for Folketinget.

2015: Den 26. februar indleverer Transportministeriet en EU-ansøgning i Bruxelles om EU-støtte til Femern-projektets anlægsfase.

2015: Anlægsloven bliver førstebehandlet d. 18. marts og andenbehandlet d. 21. april i Folketinget.

frise forsideligenu 5425
Det lokale rederi Erria overtager vietnamesisk selskab
Køgerederiet Erria har nu overtaget det vietnamesiske selskab Mermaid Maritime Vietnam.
Læs mere >
EU-penge giver mindre virksomheder i Køge-området et digitalt løft
Virksomheder på Sjælland har knækket koden. Digitalisering er blevet en gamechanger for os, lyder det fra bl.a. vækstvirksomheden Leon Hansens Maskinfabrik i Køge
Læs mere >
Connect Køge Invest giver iværksættere ny ramme for investeringer
Nu lanceres ny platform for investorer med lokale erhvervsfolk i spidsen.
Læs mere >
En historisk dag på Køge Havn
Fredag blev de sidste 1200 meter af den ambitiøse havneudvidelse færdiggjort som afslutningen på et mere end 15-årigt projekt
Læs mere >
Ny grøn bydel i to plan på Collstrupgrunden i Køge
Et nyt grønt bykvarter med masser af liv i to plan er på vej midt i Køge.
Læs mere >
Smartphone video-kursus for begyndere
Vi lærer dig at lave professionelle videoer
Læs mere >
Køge Idrætspark er med Hal 3 og ny foreningsbygning klar til indvielse
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Bagedyst-kendis bag ny havnecafe på Søndre Havn
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Bagedyst-kendis bag ny havnecafe på Søndre Havn
Med sine 4000 kvadratmeter, spillercafé og mobile tilskuerpladser er Hal 3 på Køge Idrætspark en gevinst for alle, der elsker idræt.
Læs mere >
Alle partier i Køge Byråd skrev under på budgetaftalen for 2022
Onsdag aften indgik alle byrådets partier forlig og skrev under på årets budgetaftale
Læs mere >
Klimasikring, bilfrit torv og idrætspark: Her er de vigtigste punkter i budgetaftalen
Onsdag aften indgik alle partier i Køge Byråd et bredt forlig og skrev under på budgetaftalen for årene 2022-25
Læs mere >
Kom og oplev Vækstfabrikkens nye lokaler i Køge centrum
Vækstfabrikken Køge er flyttet ind til centrum i store, lyse og inspirerende lokaler på Nørregade
Læs mere >
DFDS flytter Klaipeda-godsrute til Køge Havn
Køge Havn har indgået aftale med DFDS om flytning af Fredericia/København-Klaipeda ruten til Køge
Læs mere >
nyhedsbrev
uge 51      12. - 18. december 2022
tirsdag 13. december kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
uge 52      19. - 25. december 2022
tirsdag 20. december kl. 16:00
Juridisk rådgivning for iværksættere >
kn logo e frise arkiv II

Køgenu.dk/e

erhvervspartnere:

koegenu erhverv beierholm revision
kne partneradvokater farve
Jobcenter hvid bagg eps
koegenu erhverv connect koege(2)
koegenu erhverv koege kyst
koegenu erhverv dagbladet koege
ErhvervsAvisen logo
koegenu aogj dk andersson og jantzen reklamebureau(2)
kn logo hvid bund sponsor(1)
kn logo hvid bund sponsor
koge logo colorcodes
KØGENU.DK

Sjællandske Medier A/S
Torvet 10
4600 Køge

T: 56 65 07 01

LEDELSE

Martin Foss
T: 56 65 82 00

WEBMASTER

Sjællandske Medier, Køge
T: 56 65 07 01

BOGHOLDERI

Sjællandske Medier

OM KØGENU.DK