< Juli 2017 >
M T O T F L S
1 2
3 4 5 6 7 8 9
10 11 12 13 14 15 16
17 18 19 20 21 22 23
24 25 26 27 28 29 30
31
kn kyst kasse blaa
kn banner faanyhedsbrev NY
koegenu forborn logo 128x57px
Køgenu   en del af Sjællandske Medier logo(1)
kn ullacold top

Køgenu.dk kendispartner:

kn partner logo arbejderneslandsbank

ULLA COLD:

Køge gør mig
glad...

Kunstneren Ulla Cold, anerkendt maler og forsanger i bandet Rocazino, har boet på Køgeegnen det meste af sit liv - og elsker det. Her leves nemlig det gode komme-hinanden-ved liv, som gør hende tryg og giver hende følelsen af at høre til. Ulla Cold synes, Køge er helt sin egen, og kan slet ikke forestille sig at bo andre steder. Det skulle da lige være på Symi..!

 

Ulla Cold taler med Charlotte Bastiansen om det gode liv, glæden ved naturen, en kreativ karriere med både maleri og musik og lykken ved at have en stor familie.

Hvis man skal have aner i en by flere generationer tilbage for virkelig at høre til, så kan jeg roligt sige, at jeg hører til i Køge. Min mor er vokset op i Brogade, og hun og min far bosatte sig kun lidt uden for byen, hvor jeg og mine søskende havde en herlig barndom med både naturen - og Køge - tæt på. Det var en god og lykkelig kombination, som helt sikkert har præget mig på en positiv måde som menneske, og som jeg er glad for selv at have kunnet fortsætte med min egen familie.

kn ullacold midt

Fra mit hjem kan jeg let gå over til Vallø Have hvor jeg elsker at gå rundt og finde inspiration til mine akvareller.
Foto: Claus Preis

Jeg har selvfølgelig prøvet at bo andre steder i mit liv. Men jeg har altid følt, at Køge var min by. Som ung flyttede jeg som mange andre unge provinsboer til København i nogle år og havde et spændende liv der, men i 1979 besluttede min daværende mand og jeg at rykke teltpælene ud af storbyen til mere rolige og landlige omgivelser - og mere plads.

 

Vi overvejede flere forskellige muligheder, men valget faldt i sidste ende på Køgeområdet, som jeg kendte og elskede. Her fandt vi vores drømmegrund ved Vallø med pragtfuld natur til alle sider og med kig til både slottet, parken og havet. Desværre kunne huset, der dengang stod på grunden, bedst betegnes som ”en idyllisk ruin”, men vi VILLE være lige her, så løsningen blev, at vi rev det gamle hus ned og fik bygget et nyt, der passede præcis til os og vores behov. Det har jeg aldrig fortrudt.

Egnen er helt vidunderlig, synes jeg. Mit hus ligger smukt og frit, og det er hver dag en glæde at kunne nyde udsigten, lyset, dyrelivet og årstidernes skiften, som man oplever meget mere intenst, når man lever så tæt på naturen. Det gav også nogle helt særlige muligheder, da børnene var små. Min yngste gik for eksempel i skovbørnehave i Vallø, en pragtfuld måde at være i institution på. Vi kunne cykle derned med hende gennem skoven, og en enkelt vinter med meget sne foregik det endda med sparkstøtting i bedste Astrid Lindgren-stil. 

For en maler er her masser af inspirerende motiver lige uden for døren. Jeg nyder også meget den fred, her er, og som jeg har behov for i den kreative proces, det er at male. Her lader jeg op og slapper af. Vi har et hyggeligt miljø og et godt sammenhold på vores vej, og vi interesserer os for hinanden. Det er også vigtigt for mig, for som maler arbejder jeg jo alene, så der skal være en social balance i tingene, ellers bliver det for ensomt. 

Jeg bruger virkelig byen. Først og fremmest har jeg mit atelier på Køge Havn, hvor jeg maler og også er i kontakt med andre kunstnere hver dag. Det kunne jeg slet ikke undvære. Jeg cykler også tit ind og handler eller bare går en tur, for byen gør mig simpelthen i godt humør - og de 10 kilometer hver vej er dejlig konstruktiv motion. 

 

Jeg kan lide forretningerne og torvelivet, og man falder altid i snak med nogen. Jeg kender de handlende, og jeg møder også hele tiden venner og bekendte. På den måde er Køge en hyggelig og intim provinsby på den gode måde. 

Her er også mange fritidstilbud. Jeg er selv medlem af kajakklubben, og jeg synger i koret på Køge Lilleskole. Det elsker jeg, selv om det desværre ind imellem kan være svært at finde tid til det. Og så er jeg medlem af badeklubben og dedikeret vinterbader. Det er fantastisk dejligt og også vældig hyggeligt, for vi er rigtig mange vinterbadere i Køge. 

Jeg går ikke så meget på restaurant. Men når mine børn kommer hjem, skal de altid ind og ”gøre” byen, og så ender vi tit på ”Slagter Stig”. Der er god mad til rimelige priser, og det er et godt sted, når man er mange.

 

Ellers er jeg mest til caféer, f.eks. Café T. i Nyportstræde eller O’Flannagan, som har god kaffe og lækre sandwiches. Men der er også mange andre rare små steder i byen.
 
Selv om jeg både bor og arbejder her, har jeg også et sommerhus på egnen sammen med mine søskende. Det ligger ude i Strøby Egede og er samlingssted for hele familien. Vi er syv søskende plus hvad deraf følger af partnere, børn, svigerbørn og børnebørn, så der er altid liv og glade dage, når vi mødes. Det er en rigtig god og hyggelig måde at ses på, og fordi huset ligger hernede, er det for alle ligesom at komme tilbage til rødderne. Desuden er sommeren sådan en dejlig årstid i Danmark, at det ville være synd og skam at rejse væk. Det gør jeg hellere i september, og der går turen hvert år til den lille græske ø, Symi.

kn ullacold symi144279722

Øen Symi fotograferet af Ulla Cold 

Symi er det dejligste feriested, jeg kender. En af mine gode veninder ejer et skønt 3-etagers hus dernede med plads til ganske mange gæster, og her jeg er kommet i rigtig mange år. Huset ligger oppe på en stejl skrænt, og man skal op ad 400 meget høje trin for at komme derop. Men det er alle anstrengelser værd, for det ligger meget idyllisk i en lille landsby med et gammelt kloster, og der er ikke mange turister.


De første mange år var det enormt primitivt uden hverken lys eller vand, huset var piv-utæt - og det spøgte på den midterste etage! Det var angiveligt en russisk dame med en grusom skæbne, der ikke kunne finde ro, og flere troværdige personer påstår at have set hende helt tydeligt. En dag var der så en, der blev træt af spøgeriet og inviterede genfærdet med på restaurant (!), hvor hun over en god middag stille og roligt bad den urolige dame om at forsvinde og lade huset og dets beboere i fred.

 

Tjenerne og de øvrige gæster i restauranten har sikkert været noget forundrede over den enlige gæst, der bestilte mad til to og derefter talte længe og indtrængende til den tomme stol overfor - men det virkede! Spøgelset er ikke set siden. Alligevel vil jeg helst sove på enten øverste eller nederste etage, når jeg er der - bare for en sikkerheds skyld!

 

På Symi føler jeg mig næsten lige så meget hjemme som her i Køge. Min tvillingebror og jeg holdt vores fælles 60-års fødselsdag dernede sammen med familie og venner. Det var meget festligt, hyggeligt og anderledes. 

Rocazino vil altid være en vigtig del af mit liv. Den succes, vi havde, var helt fantastisk, og det var skønt at komme ud at optræde og møde vores publikum. I de ti år i firserne, hvor succesen var på sit højeste, tog arbejdet med bandet en stor del af tiden med koncerter, turnéer, fremstilling af nye numre og CD-indspilninger. Det betød også, at jeg var mindre hjemme og også var nødt til at drosle maleriet meget ned. Men siden har jeg malet på fuld tid og nydt det.

 

Sjovt nok har Rocazino fået en revival i de sidste fire år, hvor vi har optrådt en del med den oprindelige besætning - og de oprindelige numre. Det er pragtfuldt, for jeg elsker at optræde og bliver gerne ved, så længe folk gider høre på os. Men denne gang ser vi det mere som en hobby, og vi har ingen planer om at lave nye numre. Det er for tidskrævende, for alle bandmedlemmerne laver primært noget andet i dag, og musikmiljøet har også ændret sig meget i en barskere og mere kynisk retning, synes jeg.

kn ulla sign 0747 001 test

Ulla Cold:

Uddannet på Kunsthåndværker-skolen i København 1974. Medlem af kunstnersammenslutningen Valsedronningerne 1974 – 78 med udstillinger af billedkunst og grafik på bla Charlottenborg.

Følgende år medlem af flere kunstnersammenslutninger i København.


Sang med Jesper Winge Leisner i forskellige konstellationer inden gruppen Rocazino dannedes 1982 og helligede sig derefter musik indtil 1992, hvor billedkunsten igen fik første prioritet.

kn ullacold1 6822

Ulla Cold i forgrunden for Rocazino.

kn ullacold portraet29

Køges borgmester Marie Stærke afslører Ulla Colds portræt.
Foto: Hans-Jørgen Johansen

Borgmester-
portrættet

I 2009 bad Køges borgmester Marie Stærke billedkunstneren Ulla Cold om at male sit officielle borgmesterportræt. Marie Stærke havde set nogle af Ullas arbejder hos et lokalt reklamebureau, hvor Ulla Cold sad og arbejdede i en periode, og synes godt om tonen i billederne. For Marie Stærke var det afgørende, at det dels var en kvindelig kunstner, dels en lokal, som malede hendes portræt, og gennem en række møder mellem de to kvinder blev der skabt en god kemi, som resulterede i en aftale om, at Ulla Cold malede portrættet af Marie Stærke.

kn ullacold player

Mine egne favoritter:

Videoen til 'All My Love' (herover) er stadig min favorit – meget af min familie deltager som statister!


'Jordskælv' og '1 2 3' er nogle af de fineste sange vi har lavet, synes jeg ...

kn ullacold vestergade

Hvis jeg bestemte

i Køge...

Så kunne jeg godt tænke mig at ”få” Centralhotellet og indrette det som kulturhus med udstillinger, musik, foredrag og temaaftener og en god lille café. Det synes jeg, bygningen ville passe så godt til.

 

Dengang jeg var barn, var det et skummelt sted, hvor pæne piger bestemt ikke kom, og selv om der nu er et elegant hotel, kunne det være spændende at tage skridtet videre og gøre det til et kulturelt samlingssted for byen og oplandet. Det ville jeg elske at være med til.

kn ullacold rabarb side

Køgenu.dk

kalenderpartnere:

kn partner logo svoemmeland II
Find os på Facebook
kn partner logo koegekyst
DAGBLADET Avisrulle 2014
Danbolig 2016

Køgenu.dk

minipartnere:

ETK minipartner på Køgenu.dk
Events
HUXI BACH - Ind til Benet Huxi Bach vil ind til benet. Ind til det vigtige. Eller i hvert fald ind til det, han synes er vigtigt.
Udstillinger
KØGE MUSEUM – historie for hele familien Oplev krudt, kugler, kjoler, kaos, køjer, knogler og kendisser i vores udstillinger
Musik
WANGEL på Tapperiet
Events:
TAMRA ROSANES fylder Køge Torv med country
Musik:
TÅRN
Musik:
MARWAN
Events:
ÅRETS BORUPFEST
Musik:
CARL EMIL PETERSEN
Musik:
KATINKA

Køgenu.dk sponsorer:

kn logo 3f koege bund sponsor(1)
kn logo aogj bund sponsor(2)
kn logo dagbladet bund sponsor
kn logo braunstein bund sponsor
kn logo hvid bund sponsor(2)
kn logo hvid bund sponsor(1)
kn logo hvid bund sponsor
koge logo colorcodes
KØGENU.DK
Sjællandske Medier A/S
Torvet 10
4600 Køge

T: 56 65 07 01
LEDELSE
Jan Gløët
T: 21 29 70 88
WEBMASTER
Sjællandske Medier, Køge
T: 56 65 07 01
BOGHOLDERI
Sjællandske Medier
OM KØGENU.DK