left heart part

Voxpop fra Køge

Voxpop fra København

Vi skal kende udgangspunktet

Inden vi for alvor gik i gang, havde vi brug for at kende udgangspunktet rigtigt godt – så vi kan se, at vi bevæger os. Og for at kunne fortælle andre om Køge-området, er det nødvendigt at vide, hvad områdets egne borgere og folk, der kommer hertil for at arbejde, egentlig tænker om at leve, arbejde og bo i Køge-området.

Vi inviterede derfor alle med tilknytning til Køge-geografien til at deltage i en undersøgelse af livet Køge i januar 2011.

”Det er enormt livsbekræftende at opleve, at der bor så mange stolte og engagerede borgere i Køge-området, som holder kolossalt meget af deres hjemegn. Også svar blandt virksomheder viser, at mange er ganske optimistiske omkring mulighederne i fremtidens Køge”, fortæller formand for Køge Erhvervsudviklingsråd Ulf Stephenson.

Undersøgelsen peger på, at borgerne generelt er rigtigt glade for at bo i Køge-området, fordi her er mange muligheder for udfoldelse af det gode liv – hele livet. Mange har benyttet sig af muligheden for at skrive åbne svar til de forskellige emner undervejs i spørgeskemaet. Besvarelserne vidner om en stor glæde ved de muligheder området tilbyder. En borger har skrevet:

”Jeg har boet i Køge Kommune i næsten hele mit liv – kun afbrudt af et par år i København, hvor jeg blev gift og fik mit første barn. Min mand er fra Jylland, men fik kendskab til Køge gennem mig, og vi ville have at vores børn skulle vokse op udenfor København. Det blev tilbage til Køge, som jeg savnede - og det har vi aldrig fortrudt: Køge har det hele: natur, gode handelsmuligheder, jobmuligheder, kulturliv og provinsbyens nærvær og netværk :-) "Herfra min verden går" :).”

En del borgere har også videregivet gode input til udvikling og forbedring, som vil indgå i både Køge Erhvervsudviklingsråds og Køge Kommunes løbende arbejde.

Se hvad borgere i Køge sagde til os i den lille video med Voxpops fra Køge.

 


Samtidig med spørgeundersøgelsen blev en image-analyse gennemført blandt et repræsentativt udsnit på det øvrige Sjælland og Bornholm. Det er derfor muligt at sammenligne borgernes egen oplevelse med blikket på området set udefra.

Se hvad folk på gaden i København sagde om Køge i den lile video med Voxpops fra København.

 


”Den viden, vi nu har fået, om kendskabet til Køge-geografien, giver os et godt udgangspunkt at arbejde videre fra. Resultatet viser, at vi har en opgave foran os med at fortælle omverden om alle de ting, vi er stolte af i Køge, og som giver stedet sin helt specielle karakter”, siger Ulf Stephenson.

1

KøgeCamp

Startskuddet på KøgeLIV var konferencen KøgeCamp den 22. juni 2011. Formålet med Køge-Camp var at samle en række personligheder fra alle ... LÆS MERE
2