temaer
NÅR UNVERSALNØGLEN er matematik

Underviserne Rikke Haastrup, Sven-Erik Halling og Jens Kjærgaard fra Køge Handelsgymnasium udgør del af firkløveret bag et af forlaget Systime mest ambitiøse iBogsprojekter. Til sommer udkommer den første iBog i serien, som skal åbne hhx’eres øjne for matematikken som grundredskab i virksomhedsøkonomi, afsætning, samfundsøkonomi – og privatøkonomien ikke at forglemme.
 


”Det er ikke ukendt, at matematik lever et hårdt liv på handelsgymnasierne,” siger Jens Kjærgaard, lektor på Køge Handelsgymnasium.

 

”Når nye studerende begynder på 1. år er det de nye matematiske og økonomiske fag, der optager mest fx virksomhedsøkonomi, afsætning og samfundsøkonomi. Eleverne har haft matematik i folkeskolen og mener, at en lommeregner nu kan klare ærterne for dem.

 

Og det er synd – for matematik er et væsentligt værktøj at kunne beherske i de nye fag, man får på handelsgymnasiet. Mange matematiklærere oplever, at studerende ligefrem spørger om, hvad de skal bruge matematikken til,” siger Jens Kjærgaard.

 

”Derfor så vi et behov for at lade matematik få en central plads, og det er baggrunden for, vi med Systime i ryggen gik i gang med projektet. Foruden mine kollegaer Rikke Haastrup og Sven-Erik Halling har vi selskab af Jane Thrane fra Roskilde Handelsgymnasium.

 

Til sommer udkommer første del ”plus1” – og den kan allerede ses i bidder på Systimes hjemmeside. Over de to kommende år udkommer ”plus2” og ”plus3”,” siger Jens Kjærgaard.  
”Men hvordan gør man matematik interessant?

 

Det nytter ikke at fortælle det til de studerende. De skal opleve det og selv høste erfaringer: De studerende skal have fingrene helt ned i matematikken – de skal fornemme, hvordan matematik fungerer alene og i relation til andre fag. Med iBogen som format er det muligt at lade studerende arbejde selv i kraft af bogens interaktivitet. Og der er plads til at arbejde eksperimenterende gennem nye opgavetyper, vi har udviklet til ”plus”-serien.

 

Det kan fx være opgaver, hvor den studerende automatisk får at vide om, de har regnet rigtigt eller grafer, der kan manipuleres,” fortæller Jens Kjærgaard.

 

”Vores iBog giver desuden muligheder for, at underviseren kan arbejde effektivt med klassen, idet interaktiviteten lader de dygtige studerende arbejde og udforske på egen hånd, mens læreren kan bruge mere tid på dem, der har lidt større behov,” siger Jens Kjærgaard.

 

Forståelse af verden

”Med ”plus1” vil vi vise de studerende matematikkens rolle i samfundet,” siger Jens Kjærgaard.

 

”Hvert emne bliver indledt med en relation til økonomiske forhold – og derefter præsenteres matematikken, som kan anvendes til at løse problemstillingen. Det bliver udgangspunktet for at løse konkrete økonomiske spørgsmål. Hele tiden vekslevirker vi mellem matematik og løsning af et givent felt inden for et fag og dets problemstillinger.  Det bliver på den måde et tværfagligt arbejde, hvor matematikken rummer nøglen til løsningen. 

 

I samfundsøkonomi beskæftiger man sig fx med store linjer i vores eget samfund og på internationalt plan. Her vil det fx være oplagt at se på mekanismerne mellem udbud og efterspørgsel. Det er matematik,” siger Jens Kjærgaard.

 

”I virksomhedsøkonomi handler det om, hvordan virksomheder træffer økonomiske beslutninger. Her vil man se på afskrivninger – altså hvordan varer falder i værdi, efter de tages i brug. Det kunne være et løbebånd i et fitnesscenter. Det er matematik. I afsætning arbejder man med marketing og reklame – her kunne en konkret problemstilling være at se på sammenhængen mellem en radioreklame og kendskabet til et lokalt flyttefirma. Det er også matematik.

 

Det er den slags faglige koblinger, som vi vil sætte fokus på i matematikundervisningen med ”plus”-serien,” siger Jens Kjærgaard.


frise forsideligenu 5425
KØGE ARBEJDSGIVER NETVÆRK og FLEK indgår strategisk alliance
Køge Arbejdsgiver Netværk (KAN) har besluttet, at gå i spidsen for en mere koordineret og markant indsats på vegne af erhvervslivet i Køge.
Læs mere >
FØRSTE MERKANTIL VOKSEN på Køge Handelsskole
Jeg vil være en gevinst for enhver virksomhed
Læs mere >
ETK TIL EKSAMEN i godt arbejde
Det er de færreste af os, som frivilligt vil gå til eksamen
Læs mere >
SIMONE FØRST på Merkantil Ungdom
På den anden af Køge Handelsskoles to store ungdomsuddannelser – Merkantil Ungdom – blev Simone Skovlund fra Borup i dag den første, der fik den lilla hue på, efter en vel overstået sidste mundtlig eksamen i faget IT
Læs mere >
energiforsyningen logo

Læs seneste nyt:

uge 24      17. - 23. juni 2013
uge 25      24. - 30. juni 2013
tirsdag 25. juni kl. 14:00
INFORMATIONSMØDE hos Campus Køge >
torsdag 27. juni kl. 08:00
NETVÆRKSMØDE I GLOBAL-Network Køge >
torsdag 27. juni kl. 16:00
FYRAFTENSMØDE hos Køge Erhvervsservice >
fredag 28. juni kl. 07:00
NETVÆRKSMØDE I BNI Køge >
uge 26      1. - 7. juli 2013
torsdag 4. juli kl. 07:00
NETVÆRKSMØDE i KøgeBugt.Net >
fredag 5. juli kl. 07:00
NETVÆRKSMØDE I BNI Køge >
uge 27      8. - 14. juli 2013
nyhedsbrev
kn logo e frise arkiv II

Køgenu.dk/e

erhvervspartnere:

kn partner logo energiforsyning
kn partner logo stc
kn partner logo ncc II
kn partner logo hotelnielsjuel
kn partner logo ramboll lille
kn partner logo nykredit(1)
kne erhvervsservice logo
GLBrevi logo 2130x27
kne retograad logo
Jobcenter hvid bagg eps

Køgenu.dk

kalenderpartnere:

kn partner logo svoemmeland
kn partner logo koegekyst
kn partner logo nordea
Sparnord kalenderpartner på Køgenu.dk
koge logo colorcodes
KØGENU.DK APS
Brogade 9
4600 Køge
CVR-nr.: 33 35 63 15
T: 56 64 04 04
SEKRETARIAT/SALG
Gerda Olsen
T: 56 64 04 04
DIREKTION
Torben Jantzen
T: 56 64 04 01
OM KØGENU.DK